Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

174 MANUFAKTURVARER. sig tydelig fra andre fibrer. Jo regelmæssigere og fuldkomnere disse vindinger er, og jo større deres antal er pr. længdeenhed, desto bedre egner bomulden sig til spinding. Den nedre ende er altid aaben paa grund af afrivning fra overhuden. Den øvre ende løber lidt efter lidt ud i en but spids (e). Cellevæggene er temmelig tykke, dog er det indre hule rum (lumen /) gjerne bredt, men som oftest noget smalere paa ame- rikansk end paa indisk bomuld. Daarlig udviklede, umodne haar, „døde fibrer“ (/) har meget tynde vægge og derfor mindre fasthed. Tversnittet (C) er rundt eller ægformet ofte ogsaa halvmaaneformigt. Cellevæggene viser paa overfladen fine korn og striber (s), der skriver sig fra kuti- kulaen, som er en tynd, forkorket hud, soin dækker alle overhuds- dannelser; herved adskiller bomuldsfibrer sig fra alle bastfibrer. Dens beskaffenhed er af betydning for bomuldens glans. Bomuld bestaar hovedsagelig af cellulose (C12H20O10) og viser alle dennes chemiske reaktioner. Desuden er der omtrent 5 % af andre substanser som voks, fedt, farvestoffer, æghvidestoffer etc. Af jodopløsning -j- svovlsyre farves bomuld dybt blaa. Klorzinkjod farver den violet. Med kobberoksydammoniak svæller fibrerne sterkt ud og forkortes betydelig; rester af kutikulaen forbliver uopløst, medens bomuldens cellulose omsider opløses fuldstændig. Kutikulaen indeholder et voksagtigt stof, der bl. a bevirker, at ubleget bomuldsgarn er vanskeligere at farve end bleget, da vokset bliver ødelagt ved blegningen. Mercerisering af bomuld giver det en sterk, silkeagtig glans. Denne udføres paa den rnaade, at det færdigspundne bomuldsgarn i ud- spændt tilstand dyppes i sterk natronlud, hvorefter det udvaskes godt og tørres, idet det hele tiden fremdeles holdes sterkt spændt. Ved denne behandling opløses kutikulaen, og fibrerne faar runde tversnit; de korke- trækkeragtige snoninger forsvinder, og herved opstaar der større glans. De forskjellige han d els sort er benævnes efter ophavsstedet. Paa alle europæiske handelsplads© (med undtagelse af de franske) er de af „Liverpool Cotton Association“ vedtagne betegnelser de gjældende. Her- efter skjelner man mellem følgende sorter: 1) Nordamerikansk bomuld kommer fra de sydøstlige dele af de for- enede stater, hvorfra den gjerne udføres over New York, New Orleans, Charleston etc. Denne bomuld udmerker sig ved sin længde, fine fibrer, betydelige fasthed og store renhed. Den bedste og dyreste er: Sea Is- land (Lowland Georgia) fra en smal kyststribe i staterne Karolina og Georgia og de foranliggende øer. Den udmerker sig særlig ved sin finhed (tykkelse 14—25 /<), og største fibrelængde (5 cm), næsten silkeagtig glans og blødhed. Den benyttes kun til de fineste garnsorter og kniplinger etc. Mindre fin, med middels fibrelængde dog hvid og sterk er det fra det indre af de nævnte stater kommende Upland (Up- land Georgia). Størst anvendelse har sorterne: Texas, Orleans (Louisianna) og Alabama (Mobile).