Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MANUFAKTURVARER.
175
2) Brasiliansk bomuld. Denne er vistnok fin og af vakker glans,
men er ujevn og meget uren og giver derfor ved spindingen meget af-
fald. Efter hovedpladsene har man: Pernambuko, Ceara, Bahia,
Makaio etc.
3) Vestindisk bomuld kommer næsten op paa høide med de bedste
amerikanske sorter, men er som oftest ogsaa meget uren. Den tidligere
betydelige bomuldsdyrkning pae øerne Hayti, Portorico, Cuba o. s. v.,
hvis produkter sammenfattes under navnet West-Indian, er gaaet
meget tilbage. Til denne gruppe hører: Fiji og Tahiti-Sea-Island
bomuld.
4) Egyptisk bomuld. Man adskiller Egyptian brown og Egyptian
white. Den egentlige AI exan dr i ner (merkantil-) bomuld er af simplere
kvalitet. Mako-(Jumel-)bomuld er derimod en udmerket sort, der
ogsaa konimer over Alexandria. Den er ofte rødlig brun, glinsende og
fast, men noksaa ulig i længde. Den egner sig særlig til mercerisering.
Der dyrkes ogsaa adskillig indført Sea-Island i Egypten.
5) Ostindisk bomuld er i almindelighed middels eller korthaaret, ofte
ru og meget uren; den giver 20—30 % spindaffald og benyttes i stor
mængde til grovere sorter garn. En billig sort er den korthaarede
Bengal bomuld, der udføres over Kalkutta. Noget bedre er Tinne-
velly (Madras) bomuld fra de sydlige dele af Forindien. De bedste in-
diske bomuldssorter sammenfattes under navn af Surate og kommer
over Bombay. Hertil hører de efter landskabet benævnte sorter: Broach,
Dhollerah, Omra, Hinghenghaut o. s. v.
Foruden disse vigtigste sorter kommer der ogsaa paa markedet: Le-
vantisk bomuld fra det europæiske og asiatiske Tyrki, samt siciliansk,
neapolitansk og spansk bomuld. Bomuld dyrkes desuden i Kaukasus
og Algier, foruden i det indre Asien og China samt i Australien,
hvor dyrkningen i den senere tid har tiltaget.
Efter kvaliteten skiller man mellem syv klasser. De nordameri-
kanske er: ordinary, good ordinary, low middling, middling, good midd-
ling, middling fair og fair. Hertil kommer desuden mellemklasser, som
betegnes med tilføielsen af strict og fully til de nævnte klassebetegnelser.
For ostindisk og de øvrige bomuldssorters vedkommende benævnes klas-
serne: middling, good middling, middling fair, fair, good fair, good og
fine. Hertil er imidlertid at bemerke, at den nordamerikanske bomuld
er meget bedre end den indiske, saaledes at de tilsvarende klasser
ikke har samme værdi.
Verdens vigtigste bomuldsmarked er Liverpool. Dog vinder
stadig Bremen, Hamburg, Antwerpen, Havre og Marseille i betydning.
Over Triest kommer der meget ostindisk og egyptisk bomuld.
Den uden sammenligning vigtigste anvendelse af bomuld er til
spinding af garn. Gamle bomuldskluder anvendes desuden som raastof
for papir. Af vigtighed er imdlertid ogsaa bomuldens anvendelse til