Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

176 MANUFAKTURVARER. fabrikation af nitrocellulose. Behandles renset bomuld eller cellulose fremstillet af træ med en blanding af salpetersyre og svovlsyre, saa frem- kommer der efter behandlingens art forskjellige sorter nitrocellulose. De er alle meget eksplosible og høist ildsfarlige. Di- og tetra-nitrocellu- lose (kollodiumuld) opløses let i en blanding af alkohol og æther. Denne opløsning kaldes ko’llodjlum og har anvendelse i fotografien, i medi- cinen o. s. v. Særlig eksplosibel er penta- og hexa-nitrocellulose — det saakaldte. skydebo'muld, der benyttes i torpedoer, til fremstilling af røgfrit krudt o. s. v. Opvarmes en blanding af nitrocellulose og kamfer, faar man det saakaldte celluloid, som er en hornagtig, hvid masse, der noget opvarmet er bøielig, ’men efter afkjøling elastisk og hornagtig. Ved farvning og speciel bearbeidelse af celluloid fremstiller man en mængde smaating som kunstig rav, koraller, elfenben, agat, skildpadde o. s. v. Alle kan de erkjendes paa kamferlugten. Istedetfor bomuld har man forsøgt at benytte andre frøhaar af forskjel- lige planter som f. eks. uldtræet (eriodendron anfractuosum) og enkelte apocineer og asclepiadeer, hvis frøhaar er sterk silkeglinsende, men skjøre, da cellevæggene er træagtige. Noget virkelig brugbart surrogat for bomuld har man endnu ikke fundet. Lin. (Flachs, flax, lin; dansk: hør). Dette meget skattede spindestof bestaar af de tynde, seige bash celler af linplanten (linum usitatissimum), som dyrkes i flere afarter. Man skjelner mellem springlinet, som er lavt, hvor frugten ved mod- ningen aabner sig af sig selv og tærskelinet, der er det almindeligste. Denne sidste har længere, men mindre fine fibrer; frugten holder sig Jukket. Den russiske lin gjælder for den bedste. Jordbunden, klimaet, dyrkningsmaaden etc. er af stor betydning for linets kvalitet. Linplanten er énaarig. Dens tynde stengel bliver 0.5—1 m og der- over og bærer smaa, lancetagtige blade. I spidsen’af den øvre, forgrenede stengel staar der store, blaa blomster, hvoraf de kugleformige, ertestore kapselfrugter udvikler sig. Denne indeholder frøene, hvoraf man ved udpresning faar den vigtige li nol je. Linet er blandt de ældste kulturplanter. Man har fundet rester af lintøi i de schweiziske pælebygninger, og mange gamle mumier er indhyllet i lin. I middelalderen udviklede den tyske og slaviske lindyrkning sig betydelig i Europa, — høiest maaske i slutningen af det 18de aarh. Spinding og vævning af lin er en betydelig husindustri, ihvorvel den storartede fabrikmæssige be- arbeidelse af det billige bomuld sterkt har fortrængt denne industri. Indhøstningen af lin bestaar i en oprykning af planterne, før frøet bliver fuldmodent. Imidlertid lader frøene sig dog benytte til udpresning af olje. Stengierne tørres gjerne paa marken, hvorefter de ved hjælp af en jernkam befries for frugterne. De saaledes kjæmmede stængler bear- beides saa paa linfibrer enten af dyrkeren selv eller i egne anstalter.