Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MANUFAKTURVARER
Fig. 78.
5 3 1
1
2
marven,
træskiktet,
3 kambium,
4 bastrøret,
5 barken og
overhuden.
For at forstaa fremgangsrnaaden ved udvindingen af fibrerne af lin,
er det nødvendigt at kjende linstengiens bygning. Inderst inde har man
marven omgivet af et tyndt træskikt. Derefter kommer kanibiallaget,
der indadtil udskiller træsubstans og udad de for Bilindu-
strien vigtige bastceller i form af tynde knipper dannende
et rør. Yderst ligger barken og overhuden. Skal man
udvinde linfibrerne, maa alle andre dele end netop dette
bastrør fjernes eller ødelægges; herved bliver samtidig det
plantegummi, der forener de enkelte fibrer i basten, for
størstedelen ødelagt. Dette udføres ved en række operationer,
hvoraf den første er den saakaldte røitning eller opblød-
ning. Den ældste fremgangsmaade var d u gr ø i tn in gen,
hvorved man lod straaene blive liggende 3—8 uger i tynde
lag paa marken udsat for indvirkning af luft, fugtighed og
sol. Et heldigt resultat afhænger meget af vejrliget. Denne
røitning maa ikke vare for længe, da ellers bastfibrerne
selv bliver angrebet. En bedre fremgangsmaade er vand-
røitningen, hvor man nedlægger straaene i langsomt rin-
dende vand eller i egne vandbeholdere i 3—10 dage. Endnu raskere
gaar det med varmtvandsrøitningen i kar, hvor vandet ved ind-
strømmende damp holdes paa ca. 35°. I den senere tid bearbeider man
ogsaa stengierne chemisk, idet store kjedler fyldes med linstengier og
fortyndet svovlsyre, hvorefter luften pumpes ud. Derpaa neutraliseres
svovlsyren med en svag sodaopløsning og udvaskes tilslut med varmt
vand. Processen er ved denne fremgangsmaade færdig paa omtr. 5
timer.
De røitede stengier tørres saa, hvorpaa følger brydningen og
skakningen, hvorved de sprøde trædele og andre væv bliver knækket
og delvis fjernet. Dette kan ske med slag paa skakningsmaskinen.
Fig. 79. Fig. 79 viser en saadan haand-
maskine, der bestaar af en langstrakt
træhammer med riflet overdel og til-
passet underdel, hvor stengien faar en
række knækninger. Valsemaskiner
med 2—3 par sterkt riflede valser ar-
beider baade raskere og bedre. For
nu at faa væk de itubrukne bark-,
træ- og overhudsdele, gjennemgaar
linet et par operationer, hvorunder det
„skakes“ for haanden eller i specielle
svingemaskiner, der bortfjerner de
En haandbrydemaskine. (Efter Hassag.) groveste dele, der ikke skal være med.
Tilslut gjennemgaar linet en hekling. Denne proces besørges
med hekler, som er jernkamrne, hvorigjennem linet passerer. Enklest
12