Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
MANUFAKTURVARER Fig. 78. 5 3 1 1 2 marven, træskiktet, 3 kambium, 4 bastrøret, 5 barken og overhuden. For at forstaa fremgangsrnaaden ved udvindingen af fibrerne af lin, er det nødvendigt at kjende linstengiens bygning. Inderst inde har man marven omgivet af et tyndt træskikt. Derefter kommer kanibiallaget, der indadtil udskiller træsubstans og udad de for Bilindu- strien vigtige bastceller i form af tynde knipper dannende et rør. Yderst ligger barken og overhuden. Skal man udvinde linfibrerne, maa alle andre dele end netop dette bastrør fjernes eller ødelægges; herved bliver samtidig det plantegummi, der forener de enkelte fibrer i basten, for størstedelen ødelagt. Dette udføres ved en række operationer, hvoraf den første er den saakaldte røitning eller opblød- ning. Den ældste fremgangsmaade var d u gr ø i tn in gen, hvorved man lod straaene blive liggende 3—8 uger i tynde lag paa marken udsat for indvirkning af luft, fugtighed og sol. Et heldigt resultat afhænger meget af vejrliget. Denne røitning maa ikke vare for længe, da ellers bastfibrerne selv bliver angrebet. En bedre fremgangsmaade er vand- røitningen, hvor man nedlægger straaene i langsomt rin- dende vand eller i egne vandbeholdere i 3—10 dage. Endnu raskere gaar det med varmtvandsrøitningen i kar, hvor vandet ved ind- strømmende damp holdes paa ca. 35°. I den senere tid bearbeider man ogsaa stengierne chemisk, idet store kjedler fyldes med linstengier og fortyndet svovlsyre, hvorefter luften pumpes ud. Derpaa neutraliseres svovlsyren med en svag sodaopløsning og udvaskes tilslut med varmt vand. Processen er ved denne fremgangsmaade færdig paa omtr. 5 timer. De røitede stengier tørres saa, hvorpaa følger brydningen og skakningen, hvorved de sprøde trædele og andre væv bliver knækket og delvis fjernet. Dette kan ske med slag paa skakningsmaskinen. Fig. 79. Fig. 79 viser en saadan haand- maskine, der bestaar af en langstrakt træhammer med riflet overdel og til- passet underdel, hvor stengien faar en række knækninger. Valsemaskiner med 2—3 par sterkt riflede valser ar- beider baade raskere og bedre. For nu at faa væk de itubrukne bark-, træ- og overhudsdele, gjennemgaar linet et par operationer, hvorunder det „skakes“ for haanden eller i specielle svingemaskiner, der bortfjerner de En haandbrydemaskine. (Efter Hassag.) groveste dele, der ikke skal være med. Tilslut gjennemgaar linet en hekling. Denne proces besørges med hekler, som er jernkamrne, hvorigjennem linet passerer. Enklest 12