Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

178 MA NUFAKT URVARER. gjøres dette for haanden mod faststaaende heklekamrne. Ved at passere helder med stadig tættere siddende tænder fjernes de sidste rester af forurensninger samtidig med, at fibrebunterne spaltes langs efter, saa linet paa denne maade bliver finere end før. Ofte bliver linet først i selve spinderiet heklet paa specielle heklem askin er. Affaldet kaldes s try (dansk: blaar). Det rene lin faaes i tynde bundter, som bindes sammen i den ene ende til en slags duske af 40—150 ons længde. Til forsendelse forener man saadanne duske til baller. 1000 kg lin- stengler giver gjennemsnitlig 92 kg linfibrer og 138 kg stry. Begge disse raastoffer benyttes til spinding; stry imidlertid kun for grovere garn. Lin sorteres efter nummere fra IV2, 2, 2Va o. s. v. til 8. Mul- tipliceres tallet med 10, faar man det garnnummer, for hvilket varen er bedst skikket. Godt lin er af lysblond, grønliggul eller staalgraa farve, er blødt, smidigt og fint; de bedste sorter er silkegi in sende og udmerker sig Dets fibrer i teknisk forstand er 30—100 mm lange, undertiden læn- gere; dets specifike vegt er 1.5. De tekniske fibrer danner bund- ter bestaaende af en række ved siden af og paa hinanden liggende celler. En saadan bastcelle er i alminde- lighed 20—40 mm lang og 12—30 g bred, meget tykvægget, saa lumenet kun kan sees som en ensartet, smal længdekanal (fig. 80 A, l). Begge ender smalner af til en spids (e). Meget karakteristisk er de knude- formige fortykkelser (k) og forskyv- ninger (v) hos cellevæggene, der er forsynede med tydelige længdestri- ber. Fibrer af lingarn (B) viser ofte sønderrevne steder og smaa- fibrer som delvis løse tavser. Tver- snittet af cellerne (D) er altid mange- kantet — et særdeles godt kjende- mærke paa lin — og viser et indre, ved stor fasthed og varighed. Fig. 80. A Renset lin (300 gange forst.), I lumen, V forskyvning, fc fortykningssteder, e fiberende. B Lingarnfibre. C Fibren efter indvirkning af kobberoksydammoniak, i indre rør. D tversnit, l 1 timen. (Efter Hassac’s plancher.) fra plantens indre. Noget plantegummi hænger bestandig igjen, og herved forhøies glansen. Ved bearbejdelsen er at merke, at lin er vanskeligere der omtrent ser ud som et punkt (/). Linfibrerne bestaar væsentlig af cellulose og er kun paa nogle steder lidt træagtige. De mangler som alle bastfibrer kutikula, da de stammer