Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

MANUFAKTURVARER. 179 at blege og farve end bomuld. Af jod og svovlsyre farves lin blaa. I kobberoksydammoniak svæller fibrerne først ud uregelmæssig, tøndeformig. Det indre hule rør bliver derved bølgeformet. Han de Is sorter ne benævnes efter oprindelsen. Store mængder lin kommer fra Rusland. Det er langfibret og sterkt, men mindre fint. De bedste sorter er her: Drujaner og Marienburger; simplere er: lithauisk og kurlandsk lin. I udførselshavnene bliver varen sorteret og sammenbundet paa forskjeJlig maade. De vigtigste udførselssteder er: Riga, Memel, Petersburg og Archangel. Godt lin kommer ogsaa fra Øst errig (Schlesien og Böhmen) og Ungarn, mindre godt lin fra Alpe- landene (Tyrol, Kärnten). Af tyske sorter er Königsberger- og Dan- ziger-lin godt, medens lin fra Sachsen, Thüringen etc. er tarveligere. Et fortrinligt lin, der særlig udmerker sig ved finhed, glans og smidighed, kommer fra Belgien, Holland og Irland. Saadant lin anvendes til kniplinger og de fineste sorter lærred. Det egyptiske lin har særlig lange fibrer, indtil 150 cm; det er grovt og af rødlig farve og derfor kun skikket til grovere sager, som seildug f. eks. Ruslands produktion af lin beløber sig aarlig til 320—350 mill, kg, hvoraf over halvparten udføres. Østerrig leverer ca. 38 mill, og Tyskland 44 mill. kg. Hamp. (Hanf, hemp, chanvre). Den i handelen gaaende hamp er bastfiberbundterne af hamp- planten (cannabis sativd) og er det vigtigste raastof til tougværk, hys- sing o. s. v. Planten, der er tvebo, bliver 1.5—3 m høi og har haand- lappede blade, der opover mod overdelen af stilken efterhaanden bliver enklere. Frugten er en glat, enfrøet nød. De finere hanplanter ind* høstes tidligere og leverer den udmerkede sommer- eller st øv hamp, medens hunplanterne bliver staaende længere, indtil frøene er modne, °g giver vinterha nip og de til oljeudvinding vigtige frugter. Hamp maa for at trives godt have varmere klima end lin. Dens oprindelige hjemland er egnene omkring det kaspiske hav og Kaukasus. Allerede paa Romernes tid dyrkedes den i Italien og Sydfrankrig. Dens anven- delse til grove tøier, snore, touge og hyssing er meget gammel. De til forskjellige tider ved oprykning indhøstede stengier bearbeides i almindelighed paa samme maade som lin. Der benyttes mest dug- og vandrøitning; denne sidste giver det vakreste og fineste produkt. Stengelbundterne tørres over varme eller i egne kammere og brydes som oftest for haanden. For fuldstændig at faa knust trædelene maa hampen yderligere bearbeides ofte paa en slags kollergang. Det endnu urene produkt kaldes „basthamp“. Ved skakning og bekling faar man heraf ren hamp. Udbyttet er ca. 5—8 % finhamp af de raa stengier. Efter anvendelsen skjelner man mellem „skomagerhamp“ og „spindhamp“.