Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

180 MANUFAKTURVARER. fibrerne 100—300 cm lange. Fig. 81. A Hampefibrer (300 gange forst.), a seet fra den smale side, b fra den brede, V forskyvningssteder, l lumen, et enkelt ende, delt ende. B tversnit af hamp, l lumen. '.’s Den kommer i handelen i baller bestaaende af 100—200 cm lange bundter. Det grove st ry benyttes som stopmateriale, til pudsning af maskiner, til kalfatring af skibe o. s. v. Hamp ligner i farve og udseende forøvrigt i høi grad lin. Dog er Selv under mikroskopet er hamp og lin vanskelig at adskille. Cellerne er 10— 50 mm lange og 16—40 u brede. Lumenet (fig. 81 3) er ofte noksaa bredt. Celle- væggene er længdestribet og viser ogsaa forskyvningssteder (y). Et adskillelsesmerke er de butte ender (ej, der ofte er delt (e2) og de rundagtige, fra siden sammentrykte tversnit (B). Hampefibrer er noget træagtige. De fineste handelssorter er den italien- ske, særlig den lyse, glinsende og smidige B o 1 o g n e s e r - h a ni p, der ogsaa er brugelig til finere tøier. I langt større mængde kom- mer den russiske hamp i handelen. Denne saavel som ungarsk (bedste „Apatiner“), slavonisk, Kärntner, den tyske Königs- berger og den gode badiske og Elsas- ser-hamp kan kun bruges til tougværk og hyssing samt til paklærred og seildug. I den sidste tid begynder ogsaa hamp fra Nordamerika at faa betydning. Indisk hamp {cannabis sativa var. indica) har i lange tider været benyttet til Haschisch, der røges og tygges. Den vir- ker bedøvende som opium. Jute (Calcnttahampp Dette billige og meget anvendte spindestof kommer fra stengien af juteplanten {corchorus capsularis, lindefamilien) og en anden jute- art (c. olitorius). Den dyrkes mest i Indien, særlig i provinsen Ben- galen, men i den senere tid ogsaa i mange andre tropiske lande. Juteplanten er en énaarig 1.5—2.5 m høi urt med ægformige, spidse blade og smaa, gule blomster, hvoraf der udvikler sig runde kapsler. De unge skud af den sidstnævnte art spises ofte af de indfødte. I Indien har jute været benyttet i umindelige tider, særlig til sække, hvoraf der fremdeles fremstilles store masser, som eksporteres (kaffesække f. eka.). I Europa forarbeidedes jute først 1835. Fra 1860, da som følge af Krimkrigen den russiske hampdyrkning laa nede, udviklede jute- industrien sig raskt, særlig i England (Dundee). Ostindien eksporterer for tiden omtr. 1.5 mill, t ra.aju.t6 og 70—80 mill, sække til en samlßt værdi af 135 mill. kr.