Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
180
MANUFAKTURVARER.
fibrerne 100—300 cm lange.
Fig. 81.
A Hampefibrer (300 gange forst.),
a seet fra den smale side, b fra
den brede, V forskyvningssteder,
l lumen, et enkelt ende, delt
ende. B tversnit af hamp, l lumen.
'.’s
Den kommer i handelen i baller bestaaende af 100—200 cm lange
bundter. Det grove st ry benyttes som stopmateriale, til pudsning af
maskiner, til kalfatring af skibe o. s. v.
Hamp ligner i farve og udseende forøvrigt i høi grad lin. Dog er
Selv under mikroskopet er hamp og
lin vanskelig at adskille. Cellerne er 10—
50 mm lange og 16—40 u brede. Lumenet
(fig. 81 3) er ofte noksaa bredt. Celle-
væggene er længdestribet og viser ogsaa
forskyvningssteder (y). Et adskillelsesmerke
er de butte ender (ej, der ofte er delt (e2)
og de rundagtige, fra siden sammentrykte
tversnit (B). Hampefibrer er noget træagtige.
De fineste handelssorter er den italien-
ske, særlig den lyse, glinsende og smidige
B o 1 o g n e s e r - h a ni p, der ogsaa er brugelig
til finere tøier. I langt større mængde kom-
mer den russiske hamp i handelen. Denne
saavel som ungarsk (bedste „Apatiner“),
slavonisk, Kärntner, den tyske Königs-
berger og den gode badiske og Elsas-
ser-hamp kan kun bruges til tougværk
og hyssing samt til paklærred og seildug.
I den sidste tid begynder ogsaa hamp fra
Nordamerika at faa betydning.
Indisk hamp {cannabis sativa var.
indica) har i lange tider været benyttet til
Haschisch, der røges og tygges. Den vir-
ker bedøvende som opium.
Jute (Calcnttahampp
Dette billige og meget anvendte spindestof kommer fra stengien
af juteplanten {corchorus capsularis, lindefamilien) og en anden jute-
art (c. olitorius). Den dyrkes mest i Indien, særlig i provinsen Ben-
galen, men i den senere tid ogsaa i mange andre tropiske lande.
Juteplanten er en énaarig 1.5—2.5 m høi urt med ægformige, spidse
blade og smaa, gule blomster, hvoraf der udvikler sig runde kapsler. De
unge skud af den sidstnævnte art spises ofte af de indfødte.
I Indien har jute været benyttet i umindelige tider, særlig til sække,
hvoraf der fremdeles fremstilles store masser, som eksporteres (kaffesække
f. eka.). I Europa forarbeidedes jute først 1835. Fra 1860, da som
følge af Krimkrigen den russiske hampdyrkning laa nede, udviklede jute-
industrien sig raskt, særlig i England (Dundee). Ostindien eksporterer for
tiden omtr. 1.5 mill, t ra.aju.t6 og 70—80 mill, sække til en samlßt værdi af
135 mill. kr.