Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

MANUFAKTURVARER. 181 De efter blomstringen (juli) afskaarne stengier underkastes vand- røitning. Ved skakning og hekling faar man fibrerne, som hindes til omtr. 1 m lange bundter og pakkes i baller af 140—180 kg’s vegt. Fibrerne er graalig gule til brungule, meget lange, vakkert glin- sende og noksaa bløde, dog betydelig svagere end lin og hamp. De er meget træagtige og bliver som følge heraf i lyset brune og skjøre; de lader sig vanskelig blege, men kan let farves. Cellerne er kun 2—5 mm lange, 17—23 g brede; ofte er mange fast forenet. Celle- væggene er ulige tykke, og af den grund er lumenet af vekslende bredde; det samme er da ogsaa tilfældet med tversnittet paa én og samme celle. Enden af cellen er ofte knopagtig fortykket. Da jute er saa træagtig, farves den gul af svovlsurt anilin, og karminrød af saltsurt phloroglucin. De vigtigste sorter jute er: Serajgune, der er den fineste; den har fine fibrer og er lysfarvet; Nerajgune er grovere; Dacca er brungul, medens Day see er brun. Jute anvendes kun som grovt garn til sæk- og paklærred og til billige møbelstoffer og tæpper; affaldet er et godt raastof for papir. G am bohamp er bastfibrerne af hibiscus cannabinus og ligner jute; den har adskillig anvendelse til tougværk. Den kommer ogsaa fra Indien. Ramie. (Chinagras, china fibre, ortie blanche). Det er stengien af den hvide nesle (boehmeria nivea og b. tena- cissima), der leverer dette vakre, men temmelig kostbare spindestof. Begge arter dyrkes i China og Japan, i den senere tid ogsaa i nogen grad i mange andre tropiske lande (Sundaøerne, Mexico, Vestindien etc.). Ved røitning bliver basten løs og kan da trækkes fra i strimler (raa- ramie). Udvinding af de rene („cotoniserede“) fibrer kræver en omstæn- delig proces, da bastfibrerne er sterkt bundet til hinanden ved planteslim (pectinstoffer); dette fordyrer varen ikke ubetydelig. De rene ramiefibre r er hvide, silkeglinsende, meget smidige og af stor styrke. De danner mest enkelte celler af overordentlig længde (15 25 undertiden over 50 cm), bestaaende af ren cellulose. Cellerne har den største bredde af alle plantetekstilfibrer (20—80 y) og er gjerne fladtrykte. Først i den sidste tid spindes ramie til garn i egne europæiske spinderier. Man fremstiller heraf varige bordduge, fint undertø i og tricotage. Sunhamp (Ostindisk hamp, Bombay-hamp) kaldes de smudsiggule, rue bastfibrer af crotalaria juncea (tilhørende de erteblomstrede). Efter vandrøibringen afrives fibrerne og anvendes til to ug-