Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

182 MANUFAKTURVARER. værk i Indien, England og Amerika. Den benyttes desuden til paklærred og til grovere papir. Manilahamp (plantain fibre). Dette produkt faaes af forskjellige bananarter, særlig musa textilis fra Fillipinerne. Stammerne fældes, skjæres op og skaves saa længe, til fibrerne for størstedelen er befriet for vedhængende bløde væv. Der- efter tørres de og bearbeides mekanisk for smidighedens skyld. Manilahamp danner temmelig grove, gulagtig hvide, glinsende, meget lette fibrer af 2—6 w’s længde. De indeholder som alle fibrer af énfrøbladede planter ved siden af bastfibrer ogsaa kar og parenchym, idet det er vanskeligt helt at skille trædelene fra, da kar- bundterne her ligger spredt i hele stammen. Fibrerne er træagtige. Bastcellerne er glatte og tyndvæggede; tversnittet er altid afrundet, af bredde omtr. 20—30 Foruden bastceller findes der lidt spiralkar og de meget karakteristiske forkislede pladeceller (stegmata), der end- ogsaa kan gjenfindes i asken. Af grov manilahamp fremstilles udmerket tougværk, særlig i England og Frankrig. De finere sorter benyttes til tæpper, møbeldamast, klokkestrenge o. s. v. Pita- og Sisalhamp. Disse ligner adskillig manilahamp og har tilsvarende anvendelse. Pita- fibrer (aloehamp, tampicohamp) faaes af de tykke, kjødfulde blade af en- kelte agavearter, særlig agave americana, tilhørende narcisserne. Sisal- hamp stammer fra bladene af agave sisalana. Fibrerne er noksaa lige, gul- hvide, temmelig stive og indtil 2 m lange. Paa grund af den store styrke benyttes de meget til tougværk og desuden ogsaa til børster og i Ame- rika i store mængder til sække. Kokusfibrer (coir) og piasava. Disse er de ca. 33 cm lange og 0.3 mm brede, tykke fibrer af frugt- hyllet om kokosnødden (cocas nucifera L.), der vokser paa Ceylon, Sundaøerne og mange af Sydhavsøerne. Man fjerner fra kokusnødden først den tynde yderhud og river saa fibreskiktet i strimler af stenskallet, hvorefter de underkastes en vandrøitning i flere maaneder. Ved slag, brydning, skakning og hekling faar man de noget børsteformige, rød- brune, lette fibrer, der bl. a. er meget modstandsdygtige ligeoverfor vand. Fine kokusfibrer benyttes i Europa som stop materiale; længere og sterkere coir spindes til grovt garn, hvoraf der fabrikeres brune tæpper og matter saavelsom billigt tougværk („græstoug“). De gro- veste fibrer benyttes til børster og koster. Til stive børster og koster til gaderengjøring benyttes meget piasava, som er de grove, stive fibrebundter, som hænger langs stammen af for- skjellige palmearter, ofte af de visnede, nedhængende blade og bladstilke