Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

MANUFAKTURVARER. 183 af piasavapalmen (attalea funifera). De 50—100 cm lange strenge er 1—2 mm tykke, mørkebrune, adskillig elastiske og sterke. Lignende produkter faaes fra den vestafrikanske piasava af vinpalmen (raphia vinifera). Vegetabilsk krølhaar. (Crin végétal, crin d’Afrique). Saa kaldes de hestehaarlignende plantetrevler, der benyttes som surrogat for krølhaar (hestehaar). Størst anvendelse har bladtrevlerne af dværgpalmen (chamaerops humilis). De benyttes som stopnings- materiale for møbler og madraser. Søgræs har lignende anvendelse. Det egentlige søgræs er de baand- formige omtrent 1 m lange blade af en tangart zostera maritima, medens det paa det europæiske fastland Softe benyttede saakaldte „Seegras“ kun er en tørret art halvgræs (carex bryzoides). Esparto (alfa, “viginierhalm“) er de tørrede blade af espartogræs (stipa tenacissima), der særlig faaes fra Spanien, Algier og Tunis, hvor det benyttes til snorer, tougværk, matter, gulvtæpper o. s. v. og i de senere aar i betydelige mængder i England som raastof for papir. Bladene indeholder særdeles fine og seige bastfibrer. Nyseelandsk hamp faaes af bladene af li nli lien (phormium tenaxf, den anvendes meget til skibstouge og grovere tøier, men er nu sterkt fortrængt af andre fibrer. 2. Dyriske fibrestoffer. De tekstilfibrer, der skriver sig fra dyreriget, er enten d y r e u 1 d eller andre slags haar af pattedyr — oftest af drøvtyggere — eller silke, som er et produkt af larver. Faareuld. (Schafwolle, wool, laine). Dette meget anvendte og værdifulde spindestof skriver sig fra haar- bedækningen af hus faar et (oms aries), hvoraf der er mange raser og afarter. Rimeligvis har faareuld været anvendt som spindestof før bomuld. Paa uldens beskaffenhed har de klimatiske forhold, ernæringen etc. megen indflydelse. Den fineste uld giver merin osfa aret, hvis hjemland er Spanien og de ved dets krydsning med andre faarearter fremkomne forædlede faar. Det spanske merinosfaar tilhører de korthalede og udmerker sig ved sin tætte pels, der kun bestaar af fine uldhaar. Det blev i sit hjemland før holdt i det frie som „vandrefaar“ om sommeren i bjergene i Gamlekastilien og Aragonien og om vinteren paa sletterne ved Manchas og Estremaduras. I anden halvdel af det 18de aarh. blev det indført i Tyskland og Østerrig. Man adskiller to former: negrettifaarene, som er tætbyggede dyr med