Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

186 MANUFAKTURVARER. dyr ved første gangs klipning. Den er fin og blød, men ikke syn- derlig sterk. Garver uld er affaldsuld, som erholdes som biprodukt fra garverierne ved bearbejdelsen af felder til læder. Den er haard, sprød og altid kalkholdig. Dø duld er af syge eller selvdøde dyr; den er ujevn og daarlig. Affaldsuld faaes saavel fra kamgarnsspinderier som fra uld- renserier. Kunstuld eller shoddy faar man ved opplukning af gamle uld- filler, gammelt garn og uldaffald. Efter produktionsstederne skiller man mellem europæisk og over- søisk faareuld. Faareavlen er i nogen grad gaaet tilbage i Europa bl. a. af den grund, at en mængde faar holdes udelukkende for slagt- ning. Men paa mange oversøiske steder, f. eks. Syd-Australien, Ny Zeeland, Syd-Afrika og Laplatastaterne har faareavlen udviklet sig storartet. Disse egne forsyner nu for en væsentlig del Europa med d. Betydelige mængder faaes ogsaa fra Ungarn, Rusland og Spanien. Hovedmarkederne er London, Bremen, Hamburg og Ant- werpen. I 1895 regnede man, at Australien havde 124 mill, faar, Argentina 82 mill, og Syd-Afrika 45 mill. I Europa stod Rusland høiest med 50 mill. Storbritannien havde 29, Spanien og Østerrig-Ungarn hver 20 mill. De tre førstnævnte lande leverer omtrent 2/3 af den samlede uld, der benyttes i indu- strien. Det gjennemsnitlige totalforbrug anslaaes til omtr. 1000 mill, kg pr. aar. Gjedeuld. Haarene hos den almindelige husgjed er for stride og tykke, til at de kan anvendes som spindemateriale. Derimod er haarene hos to af- arter høit skattet. De er: angoragjeden (capra hircus angorensis) og kaschiini rgje den {capra hircus laniger). Den første avles væsentlig i Lilleasien (Angora, Konia), men ogsaa i Capkolonien og i Nordamerika. Det ved kjæmning af dyrene erholdte produkt er mohair eller kæmel- uld. Disse haar er bløde, hvide, 30—50 cm lange og temmelig tykke (20—54 g) og har kun store, lette snoninger og vakker glasglans. Far- vet benyttes de bl. a. som imitation af menneskehaar. Angora uld er et udmerket materiale for glinsende kamgarn. Mikroskopisk adskiller uldhaarene af angoragjeden sig fra faareuld deri, at epidermisskjællene er meget længere, *feaa der kun gaar 5—6 paa 0.1 mm. Skjællene er desuden fintandede og meget tynde, saa haarsnes konturer viser sig ganske svagt takket. Fibrerne er sterkt længdestribet, forsynet med enkelte fibrespalter og er marvløse. Kaschimir- eller Thibetuld faaes af kaschimirgjeden fra Thibet, Buchariet og de nordlige dele af Forindien. Man har indført den ogsaa til Frankrig med godt resultat. Ved siden af de faa stive børstehaar