Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
194
MANUFAKTURVARER.
svovlsyre. Denne tynde straale stivner saa til traad og behøver selv-
følgelig ikke denitreres. Den er overordentlig glinsende.
Al kunstsilke er uafbrudte traade af betydelig bredde (20—50 ^),
uden struktur (i det høieste fine længdestriber) og svæller ud i vand.
Derved og ved de chemiske reaktioner, som viser den rene cellulose,
lader saadan kunstsilke sig let skille fra egte. Mange spaar den kun-
stige silke en stor fremtid, da den er betydelig billigere end den egte.
Tabel over de i 1903 til Norge indførte spindestoffer.
Vegt kg- Antagen værdi pr. kg. Værdi kr.
Uld og shoddy samt uldaffald 1,172 830 2.30 2.697,500
Bomuld 2'749,140 1.00 2,749,100
Lin. ' 23,550 0.76 17,900
Hamp 3,613,060 0.54 1,951,100
Jute 1,446,350 0.25 361,600
Strv 426'840 0.38 162,200
Drev 56,480 0.34 19,200
Klude og filler 190,220 0.10 19,000
Ialt. . . 9,678,470 7,977,600
2. Spinding og Garn.
Alle de fibrer, som er omtalt i foregaaende afsnit, bliver med und-
tagelse af raasilke bearbeidet til garn ved den proces, man kalder
spinding. Det gjælder herunder at lægge de korte fibrer ind til hin-
anden for at faa en lang traad og desuden at give denne den for-
nødne styrke ved snoning. Strækfastheden hos garn afhænger dels
af fibrernes egen styrke og dels af adhæsionen mellem de sammen-
snoede fibrer. For nu at udnytte fibrernes naturlige styrke maa sno-
ningen være saaledes gjennemført, at adhæsionen bliver mindst ligesaa
stor eller lidt større end fibrernes egen fasthed. Hvis dette ikke er til-
fældet, vil ved stræk de enkelte fibrer rives fra hverandre. Heraf frem-
gaar da ogsaa, at langfibrede spindematerialer ikke behøver saa sterk
snoning som kortfibrede. Ligesaa er det let at indse, at langfibret og
sterkt skrueformet bomuld egner sig særlig for fine garnsorter.
Endnu spindes der paa sine steder særlig i Orienten paa rok.
Dette er nu i fuldstændig tilbagegang. For tiden spindes der maskin-
rnæssig i store fabriker, hvorved man er istand til at levere garn af
hvilkensomhelst finhed i kollosale mængder og til billige priser. De
vigtigste spinderier er bomuldsspinderierne.