Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Ostindisk tussahsilke. (300 gange forst.) A enkelt fibrointraad, dreiet ved d, f'b fibriller, l luftspalter, kr krydsningssted. B tversnit (efter Hassac’s vægplancher). MANUFAKTURVARER. 193 uhyre smaafibrer eller fibriller (fb), der indimellem kan . Ofte finder man indtrykte steder der, hvor to Fig. 86. nyttes i industrien gjerne til møbelstoffer, border, fløiel og pliisch (pels- imitation). Mikroskopisk er tussahsilke let kjendelig. Handelsvaren bestaar altid af enkelte traade (fibrointraade) uden serizinhud og er flad, baandformig, meget bred (40—60 y) og tydelig længdestribet (fig. 86). Fibrerne bestaar af talrige, i ’ indeholde luftkanaler (l). traade har krydset hinanden (kr) og desuden snoningssteder paa baandene (d). Af andre silkesorter kan nævnes: Det vakre, guldgule produkt af Yama- may- eller den japanske egesilkespin- der (antheraea yamamay), der ligner meget egte silke. Ligeledes anvendes noget koko- nerne af den i China og Indien hjemmehørende ai lanthuss'pin der (attacus Cynthia) og den sjeldnere atlasspinder (attacus atlas). Produkter af den sidste er det saakaldte „fagarasilke“. Paa Madagaskar leverer nogle store spin- dere, som man avler, den vakre s pinde- silke. Helt forskjellig fra diöse er den saa- kaldte muskelsilke, som er det silkelig- nende skjæg (byssus) hos deu egte pigmus- ling (pinna nobilis). Den har nogen anven- delse i Italien. Kunstsilke (soies artificielles). Saadanne surrogater eller imitationer har man flere af. De fremstilles fabrikmæs- sig i Frankrig, Tyskland og'Schweiz. Deres glans kan endogsaa overtræffe egte silkes. De har alle mindre fasthed og er noksaa let at sønderrive særlig i fugtig tilstand. Raastoffet er enten kollodium eller en opløsning af cellulose. Kollodiumsilke fremstilles efter Chardonnets methode (opfundet i 1884) derved, at man trykker kollodium gjenneni meget fine glasrør ud i vand eller en anden væske. Derved stivner den fine straale til en silkeagtig traad. Flere saadanne elementærtraade tvindes saa sammen til en ordinær traad. Tilslut maa produktet „denitreres“ o: reduceres til cellulose igjen, hvad man gjerne udfører med svovlalkalier. Herved ophører den at være ildsfarlig. Ved Briantjon er der en større fabrik med flere hundrede arbeidere. Efter en lignende methode arbeider Lehner i Schweiz; ogsaa hans fremgangsmaade er indført i det store. Pauly i Tyskland fremstiller kunstsilke direkte af cellulose, som opløses i kobberoksydammoniak og spyles i fine straaler ud i sterkt fortyndet