Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
192
MANUFAKTURVARER.
Den samlede mængde af den i de europæiske og amerikanske fabriker
forarbejdede silke anslaaes til 9—11 mill, kg aarlig.
Finheden af raasilke og det tvundne garn udtrykkes ved „titren“,
medens man for garn af silkeaffald og alle andre garnsorter benyt-
ter nummersystemet. Under „titre“ forstaar man det antal vegt-
enheder, som en bestemt længde af traaden veier. Dette
udtrykkes paa forskjellig maade i de enkelte lande. Internationalt
er anbefalet vegten af 1000 m traad udtrykt i decigram. I Østerrige
bruges endnu den gamle Mailand-titre, som er antal af de narier (0.051 g),
som en 476 m lang traad veier. Den nye Turinertitre bruges meget.
Den er vegten af 450 m traad udtrykt i halve decigram. Der findes
imidlertid ogsaa endel andre maader at udtrykke titren paa.
Paa grund af den høie pris, (bedste sort italiensk organsinsilke koster
for tiden 40—50 fr. pr. kg), er det nødvendigt at bestemme vandge-
h alt en, da raasilke er meget hygroskopisk; den kan nemlig optage
indtil 30 % vand. Bestemmelsen heraf, konditioneringen, foretages
sammen med bestemmelsen af titren i de før nævnte „silke og uldtør-
ringsanstalter“ (f. eks. i Wien, Krefeld, Zürich, Basel, Lyon, Paris,
Milano, Turin o. s. v., hvoraf enkelte som f. eks. i Frankrig er stats-
anstalter). For at konditionere silke maa flere prøvehæspler ophænges
og veies i egne apparater, tørres ganske nøiagtig ved 110° C. i 4
timer og paany veies. Af differencen faar man den absolut tørre silkes
vegt. Hertil lægges saa 11 %, og dette er handels vegten, o: den
vegt, som kjøberen virkelig har at betale.
Tussahsilke.
Ved siden af egte silke kommer der silke fra kokoner af flere andre
sommerfugle i handelen. Disse dyrkes ikke, men lever frit i skovene i
China, Japan og Indien, hvor man kun indsamler deres kokoner. Derfor
pleier man at sammenfatte disse produkter under navnet „vild silke“.
De vigtigste sorter er den chinesiske tussahsilke af den chinesiske
egesilkespinder (antheraea pernyi) og den indiske tussahsilke af
den indiske tussorspinder {antheraea mylitta).
Begge disse sommerfugle er gulbrune og meget store. Den første
lever i Nordchina paa egen. Dens kokoner er lysebrune, langagtige og
ægformede. Af 8—12 kokontraade dannes en traad „tussah-grége“, der
i China benyttes til raasilkestoffet „pongees“. Kokonerne af den anden
art, der bliver saa store som hønseæg, er smudsigbrune og meget
haarde. Da de vanskelig kan afhæsples, river man dem kun til kortere
traade, som saa spindes.
Chinesisk og indisk tussahsilke er gr aa brun til mørkebrun,
vanskelig at blege og lader sig kun farve med mørke farver. Deres
glans er mindre vakker end den egte silkes, dog er den meget varig
og giver godt udbytte. Prisen er kun 0.5—0.3 af egte silkes. De be-