Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

192 MANUFAKTURVARER. Den samlede mængde af den i de europæiske og amerikanske fabriker forarbejdede silke anslaaes til 9—11 mill, kg aarlig. Finheden af raasilke og det tvundne garn udtrykkes ved „titren“, medens man for garn af silkeaffald og alle andre garnsorter benyt- ter nummersystemet. Under „titre“ forstaar man det antal vegt- enheder, som en bestemt længde af traaden veier. Dette udtrykkes paa forskjellig maade i de enkelte lande. Internationalt er anbefalet vegten af 1000 m traad udtrykt i decigram. I Østerrige bruges endnu den gamle Mailand-titre, som er antal af de narier (0.051 g), som en 476 m lang traad veier. Den nye Turinertitre bruges meget. Den er vegten af 450 m traad udtrykt i halve decigram. Der findes imidlertid ogsaa endel andre maader at udtrykke titren paa. Paa grund af den høie pris, (bedste sort italiensk organsinsilke koster for tiden 40—50 fr. pr. kg), er det nødvendigt at bestemme vandge- h alt en, da raasilke er meget hygroskopisk; den kan nemlig optage indtil 30 % vand. Bestemmelsen heraf, konditioneringen, foretages sammen med bestemmelsen af titren i de før nævnte „silke og uldtør- ringsanstalter“ (f. eks. i Wien, Krefeld, Zürich, Basel, Lyon, Paris, Milano, Turin o. s. v., hvoraf enkelte som f. eks. i Frankrig er stats- anstalter). For at konditionere silke maa flere prøvehæspler ophænges og veies i egne apparater, tørres ganske nøiagtig ved 110° C. i 4 timer og paany veies. Af differencen faar man den absolut tørre silkes vegt. Hertil lægges saa 11 %, og dette er handels vegten, o: den vegt, som kjøberen virkelig har at betale. Tussahsilke. Ved siden af egte silke kommer der silke fra kokoner af flere andre sommerfugle i handelen. Disse dyrkes ikke, men lever frit i skovene i China, Japan og Indien, hvor man kun indsamler deres kokoner. Derfor pleier man at sammenfatte disse produkter under navnet „vild silke“. De vigtigste sorter er den chinesiske tussahsilke af den chinesiske egesilkespinder (antheraea pernyi) og den indiske tussahsilke af den indiske tussorspinder {antheraea mylitta). Begge disse sommerfugle er gulbrune og meget store. Den første lever i Nordchina paa egen. Dens kokoner er lysebrune, langagtige og ægformede. Af 8—12 kokontraade dannes en traad „tussah-grége“, der i China benyttes til raasilkestoffet „pongees“. Kokonerne af den anden art, der bliver saa store som hønseæg, er smudsigbrune og meget haarde. Da de vanskelig kan afhæsples, river man dem kun til kortere traade, som saa spindes. Chinesisk og indisk tussahsilke er gr aa brun til mørkebrun, vanskelig at blege og lader sig kun farve med mørke farver. Deres glans er mindre vakker end den egte silkes, dog er den meget varig og giver godt udbytte. Prisen er kun 0.5—0.3 af egte silkes. De be-