Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
MANUFAKTURVARER. 191 Fig. 85. Silke (200 gange forst.). 1. To kokontraade, f fibrointraad, s serizinhud. 2. Traade af kogt silke. (Efter Hassac). Mikroskopisk viser raasilken sig at bestaa af flere kokontraade. Hver enkelt af disse er en fortløbende d o fa- belt tra ad af to tæt ved hinanden lig- gende fibrointraade (lig. 85 I /'), som er omgivet af den tynde s er i z in hud (s). Denne er ofte ridset eller kan være samrnenskøvet til smaa puder. Kogt silke, hvor serizinet er opløst, viser sig som enkelte fibrer af glat overflade med regelmæssigt forløb og 10—20 ^’s tykkelse; de er strukturlose. Ofte kan dog serizinrester hænge igjen. Tver- snittet er næsten rundt. Chemisk viser hovedbestanddelen af silke sig at være fibroin (ca. 54 °/o); dette er en hornagtig, organisk forbindelse. Desuden findes ca. 20 % serizin. Det øvrige indhold er: æghvidestoffer, fedt, voks, farvestoffer, lidt mineralbestanddele og vekslende mængder vand. Silke opløses af svovlsyre og af kogende salt- syre, ligesaa af kobberoksydammoniak. En sukkeropløsning 4" svovlsyre farver silke rosenrød. Af salpetersyre og pikrinsyre bliver den varig gul og kan let farves af de fleste tjærefarver; den er tungt forbrændelig og udsender da en mindre ubehagelig lugt end uld. Mod forraadnelse er silke meget modstandsdygtig. Handelssorterne benævnes efter oprindelsen. I Europa kommer den bedste og finest bearbeidede silke fra Frankrig, især fra de syd- østlige departementer. Den største mængde kommer dog fra Italien, der tildels ogsaa leverer meget god silke (Milano, Turin). Ogsaa Øst er- rig og Ungarn producerer noget silke. Det produkt, der kommer fra Spanien, Balkanstaterne, Tyrkie t og G rækenland, er tarve- ligere. Rusland leverer lidt silke fra Kaukasus, medens den schwei- ziske og portugisiske silkeavl er uden nævneværdig betydning. Af asiatisk silke kommer den meste fra China, hvis silkeprodukfion er verdens største, og hvis produkter er de fineste. Udførselen gaar væsent- lig over Shanghai. Den bedste sort er „Tsatlee“; dernæst kommer Kanton- og Dessiesilke. Af samme udmerkede kvalitet er ogsaa den japanske silke, særlig fra øen Nipon. Desuden kommer der silke i verdenshandelen fra Indien (Chabesse, Muto etc.) og fra Persien, hvis bedste sort er „Cherbassi“. Den aarlige produktion i China skal beløbe sig til 10 mill. kg. Til ud- førsel kommer imidlertid heraf kun 4.5 — 5 mill., fra Japan 1.2 mill, og fra Indien 250,000 kg. Den aarlige silkeproduktion i Europa stiller sig saaledes: Italien 2—3 mill, kg, Frankrig 500,000—750,000 kg, Østerrig 200,000, Spanien 65 —100,000/q/, Tyrkiet og Grækenland 560,000 kg, Rusland 130,000