Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

190 MANUFAKTURVARER. Fig. 84. I. Silkeafhaspning efter italiensk methode. II. Krydsning af raasilketraad efter fransk methode. (Efter Silbermann). Det er kun ganske lidet raasilke, som uden videre benyttes til væv- ning. Størstedelen behandles gjerne paa den maade, at de enkelte traade først snoes (filering, ni o uli ne rin g), hvorpaa to eller flere igjen tvindes sammen til tvunden eller fileret silke. Af saadan har man flere sorter: Organsin- eller rendingssilke er af bedste raasilke; hver enkelt traad snoes her først kraftig til høire, hvorpaa saa to eller tre tvindes til venstre med 400—600 tvindinger pr. 1 m’s længde. Dette produkt benyttes i væverierne til „rending“. Tramsilke eller islætssilke er af simplere raasilke og oftest to, sjelden tretraadet; den er mindre kraftig tvundet (omtr. 100 tvindinger pr. 1 m). Raasilken og den tvundne traad er hvid, graalig eller gul, lidet glinsende og ofte stiv og haard. Silkens vakreste egenskab, silkeglansen, træder først frem efter degu ni mieringen (afskalningen, kogningen), som er en behandling med en varm sæbeopløsning. Derved bliver serizinet enten delvis (halvkogt silke) eller helt opløst. Denne kogte silke har en pragtfuld glans, er blød og smidig og er let at farve. Først nu faar silken sin eiendommelige „klang“, den bekjendte knitrende eller raslende lyd, som fremkommer ved silkens sammentrykning, noget som adskiller silke fra alle andre tekstilfibrer. Ved degummieringen taber silken indtil 30 °/o i vegt. Istedetfor en fuldstændig afskalning anvender man ofte processer, hvor dette kun delvis finder sted, men hvor saa til gjengjæld blegning med svovldioksyd med paafølgende behandling med forskjellige chemikalier — som vinstensopløsning, bittersalt, glaubersalt o. s. v. — spiller en større eller mindre rolle.