Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

MANUFAKTURVARER. 189 straks i luften. Det udvindes af dyrenes blod i to store S-formige kjert- ier. Gjennem de to aabninger dannes der tæt ind til hinanden to fine traade, som igjen ved et samtidig udskilt klebrigt stof, silke lim eller serizin, forener sig til en dobbelttraad. Det er af denne mere end 3000 m lange og sammenhængende kokon traad, at larven former ko- konerne. De ydre skikter er løse og tjener til kokonens befæstning; derpaa følger de regelmæssige skikt, dannet af traadslyngninger, medens de inderste skikt bestaar af fibrer, der er stærkt sammenklebet af serizin. Kokonerne (italiensk: „galetter“) er efter rasen hvide, gulbrune eller grøn- lige, rundagtig ægformige og gjerne noget indsnøret i midten og 20—35 mm lange. Der gaar 500—600 stk. pr. 1 kg. Kun de til videre avl nødvendige kokoner lader man udvikle sig frit. Efter 20 dages forløb bløder den dan- nede sommerfugl kokonen op, hvorved der fremkommer en aabning, hvori- gjennem insektet slipper ud. Saadanne gjennemhullede kokoner er ubru- gelige til afhaspning, ligesaa de ofte forekommende „dobbeltkokoner“, der indeholder to eller flere pupper. Alle de øvrige kokoner indsamles omtr. 10 dage efter indspindingen. De dræbes da ved ophedning i varm luft eller ved vanddamp, sorteres og bringes paa markedet. Udvindingen af den egentlige silke, som er en kontinuerlig af flere kokontraade sammensat traad, finder sted ved afhaspning i egne fabriker („filandas“). Først bringes her kokonerne i varmt vand, hvor- efter de bearbeides med børster eller risknipper, hvortil de yderste skikter bliver hængende. Naar man har fundet traadbegyndelsen bliver koko- nerne gjerne 3—15 stk. sammen — afhaspet, idet de enkelte traade kitler sig sammen til en eneste, fast traad, raasilken (grége). Det varme vand opbløder silkelimet og bevirker en temmelig fast sammen- klebning af kokontraadene. For at opnaa dette saa fuldstændig som muligt lader man raasilketraaden før af haspningen krydse med sig selv eller en anden traad ved egne indretninger. Ved silkeafhaspningen (fig. 84 I) forberedes kokonerne i varmt vand (b) og afhaspes ved (c). Raasilketraaden løber over ruller (ee), krydser sig selv ved (d) og gaar derefter gjennem ringe (//’/) til garn vinden tø), der sættes i bevægelse ved. hjulet (Ä). Garnvinden er indelukket i huset (i). Forskjellig fra denne italienske maade er den franske, hvor to raasilketraade fra et varmtvandsbækken forbigaaende krydses. Ved den herved frembragte rivning bevirkes kokontraadenes sammenklebning. Den fremkomne raasilke opvikles paa garnvinden, der dreier sig langsomt rundt i en lukket, opvarmet kasse, hvorved silken samtidig tørres. Af hver kokon kan der kun afhaspes en del, nemlig 300— 800 m. Af 10—16 kg friske kokoner faaes omtr. 1 kg raasilke. De tiloversblevne indre dele, det yderste skikt, dobbellkokoner og gjennem- hullede kokoner danner tilsammen silkeaffald (strazzd), hvoraf man ved sønderrivning og spinding fremstiller „floretsilke“. De af garn- vinden aftagne raasilkebundter snoes sammen og forenes i pakker til salg.