Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
IW MANUFAKTURVARER. Fig. 96. BE" før det kommer til strækvalserne løber gjennem varmt vand. Det i linet inde- holdte plantelim bliver derved opblødet, og der fremkommer ved spindingen en glat, rund traad. Fig. 96 viser den ene halvdel af en vaadspindemaskine i tversnit. Forgarnet løber fra spolerne act over føringer gjennem det med varmt vand fyldte kar 6 til de to strækvalsepar c. Det andet pars trævalse bliver presset herimod ved armen d og veg- ten e. Vingespindelen f med sin spole bliver drevet fra trommelen g ved en snor og et lidet hjul, der gaar 2000 3000 gange rundt i minuttet. Anvendelse af mulemaskine ved spinding af lin er umulig paa grund af fibrer- nes stivhed. 5. Efterarbeiderne bestaar væsentlig i en tørring af garnet. Derpaa følger opvindingen og nummereringen, der gjerne foretages paa egne maader i hvert land. Stryspindingen bestaar i en løsning og rensning af raastoffet ved wulf og kardemaskine. Kardemaskinerne er her gjerne valsekarder uden det dække, som bomuldskarden har. Man har grov- karder og finkarder. Fra disse sidste Vaädspindemaskine for lin; den ene halvdel. (Efter Spennrath). kommer linet som baand, der saa strækkes, grov- og finspindes ganske som ved renlinspindingen ; kun bliver grovt garn finspundet tørt. Lingarn spindes fra nr. 10—200. De fineste nr. fra 55—200 fabri- keres i Belgien og England. Det engelske nummer angiver det antal fed å 300 yards, der gaar paa 1 eng. pund. Det færdige garn bleges eller farves og doubleres. Deraf fremstilles lidt linsygarn; det meste benyttes til vævning. Hampegarn fremstilles i det væsentlige som lingarn. De fineste garn- sorter benyttes til vævning, de grovere til forskjellige rebslagerarbeider. Jutegarn. Den i ballerne fast sammenpressede raajute er for stiv til straks at kunne spindes. Man maa derfor først opbløde den, hvilket sker paa den maade, at man lægger den i beholdere og overstænker den med en blanding af vand og olje (tran eller jordolje). Efter omtrent to dages forløb føres den opblødte jute paa en maskine mellem en række riflede valsepar, hvorefter spindingen finder sted. Enten skjærer man de 3- 4 m lange raa- fibrer efter rodens fjernelse op i ca. 75 cm lange stykker og bearbeider dem paa lignende maade som ved finlinspindingen til juteheklegarn, eller man river fibrerne i mindre stykker og spinder dem som linstrygarn til jutestry-