Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
IW
MANUFAKTURVARER.
Fig. 96.
BE"
før det kommer til strækvalserne løber
gjennem varmt vand. Det i linet inde-
holdte plantelim bliver derved opblødet,
og der fremkommer ved spindingen en
glat, rund traad.
Fig. 96 viser den ene halvdel af en
vaadspindemaskine i tversnit. Forgarnet løber
fra spolerne act over føringer gjennem det
med varmt vand fyldte kar 6 til de to
strækvalsepar c. Det andet pars trævalse
bliver presset herimod ved armen d og veg-
ten e. Vingespindelen f med sin spole bliver
drevet fra trommelen g ved en snor og et
lidet hjul, der gaar 2000 3000 gange rundt
i minuttet. Anvendelse af mulemaskine ved
spinding af lin er umulig paa grund af fibrer-
nes stivhed.
5. Efterarbeiderne bestaar væsentlig
i en tørring af garnet. Derpaa følger
opvindingen og nummereringen, der
gjerne foretages paa egne maader i hvert
land.
Stryspindingen bestaar i en løsning
og rensning af raastoffet ved wulf og
kardemaskine. Kardemaskinerne er her
gjerne valsekarder uden det dække, som
bomuldskarden har. Man har grov-
karder og finkarder. Fra disse sidste
Vaädspindemaskine for lin; den
ene halvdel. (Efter Spennrath).
kommer linet som baand, der saa strækkes, grov- og finspindes ganske
som ved renlinspindingen ; kun bliver grovt garn finspundet tørt.
Lingarn spindes fra nr. 10—200. De fineste nr. fra 55—200 fabri-
keres i Belgien og England. Det engelske nummer angiver det antal
fed å 300 yards, der gaar paa 1 eng. pund.
Det færdige garn bleges eller farves og doubleres. Deraf fremstilles
lidt linsygarn; det meste benyttes til vævning.
Hampegarn fremstilles i det væsentlige som lingarn. De fineste garn-
sorter benyttes til vævning, de grovere til forskjellige rebslagerarbeider.
Jutegarn. Den i ballerne fast sammenpressede raajute er for stiv til
straks at kunne spindes. Man maa derfor først opbløde den, hvilket sker
paa den maade, at man lægger den i beholdere og overstænker den med en
blanding af vand og olje (tran eller jordolje). Efter omtrent to dages forløb
føres den opblødte jute paa en maskine mellem en række riflede valsepar,
hvorefter spindingen finder sted. Enten skjærer man de 3- 4 m lange raa-
fibrer efter rodens fjernelse op i ca. 75 cm lange stykker og bearbeider dem
paa lignende maade som ved finlinspindingen til juteheklegarn, eller man
river fibrerne i mindre stykker og spinder dem som linstrygarn til jutestry-