Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MANUFAKTURVARER.
205
garn. Det første fremstilles i engelske nummere fra 16—30, det sidste i
lavere nummere fra Va.
Ramiegarn tilvirkes i almindelighed paa samme maade som silkegarn.
De ved kjæmning affaldende korte fibrer spindes som bomuld.
Uldgarn.
Man fremstiller to hovedsorter uldgarn: Karegarn, som er svagt
snoet, ru og let og ved valkning danner filtoverdrag — samt kamgarn,
der er sterkt snoet og glat. Fremgangsniaaden ved spindingen er meget
forskjellig i de to tilfælder.
1. Karegarn.
Den raa, kortfibrede og sterkt krusede kareuld er endnu saa sterkt
forurenset med ulds ved (p. 183), at den ikke uden videre kan spindes.
Den maa derfor gjennemgaa en vaskning. Den urene uld bringes i et
varmt sodabad, hvorved fedtet opløses, og vedhængende smudspartikler
let fjernes, hvorefter ulden udvaskes grundig med vand. Arbeidet fore-
gaar i store uld vaskemaskiner, der bestaar af 4—5 store kar,
hvoraf det første indeholder en soda- eller potaskeopløsning, de andre
vand. Lange bevægelige rørarme bevæger mekanisk ulden i hvert kar,
og et eget hæveapparat løfter ulden fra karrene til et par pressevalser,
der klemmer væsken mest muligt ud, og fører ulden til næste kar o. s. v.
Skal ulden spindes uden at farves, saa kommer den fra sidste kar til
en ophedet tørretro mmel, hvor den tørkes grundig; hvis ikke farves
den først vaskeegte, hvorpaa den tørres og spindes.
Den vaskede uld indeholder dog endnu en del forurensninger af
planteoprindelse som straa, blade o. s. v. og mest — særlig ved over-
søisk uld — af frugterne af forskjellige tistelarter; disse er nemlig for-
synede med hager, og da de let kan sønderdeles, er det forbundet med
de største vanskeligheder at befri ulden for disse forurensninger mekanisk.
Man er derfor henvist til chemiske midler ved behandling af det for-
urensede materiale nemlig med chemikalier, der kan ødelægge disse for-
urensninger, uden samtidig at skade selve ulden. Hertil kan man benytte
svovlsyre. Man karboniserer ulden paa den maade, at man be-
handler den med svovlsyre af styrke 6 å 7 %; derpaa centrifugerer
man væk den overflødige væske, og ulden tørres ved ca. 100° C. saa-
længe, til svovlsyren har virket tilstrækkelig destruerende paa plante-
forurensningerne. Nu kan ved videre behandling i en wulf planteresterne
fjernes som støv.
Løsningen foregaar i en rivewulf enten alene eller i forbindelse
med et slagværk (fig. 97).
Tilførselsdugen a overgiver materialet til valserne 6, hvorfra det rives
løst af tænderne paa tromlen c og slynges mod den gjennemhullede bund f.