Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
MANUFAKTURVARER. 205 garn. Det første fremstilles i engelske nummere fra 16—30, det sidste i lavere nummere fra Va. Ramiegarn tilvirkes i almindelighed paa samme maade som silkegarn. De ved kjæmning affaldende korte fibrer spindes som bomuld. Uldgarn. Man fremstiller to hovedsorter uldgarn: Karegarn, som er svagt snoet, ru og let og ved valkning danner filtoverdrag — samt kamgarn, der er sterkt snoet og glat. Fremgangsniaaden ved spindingen er meget forskjellig i de to tilfælder. 1. Karegarn. Den raa, kortfibrede og sterkt krusede kareuld er endnu saa sterkt forurenset med ulds ved (p. 183), at den ikke uden videre kan spindes. Den maa derfor gjennemgaa en vaskning. Den urene uld bringes i et varmt sodabad, hvorved fedtet opløses, og vedhængende smudspartikler let fjernes, hvorefter ulden udvaskes grundig med vand. Arbeidet fore- gaar i store uld vaskemaskiner, der bestaar af 4—5 store kar, hvoraf det første indeholder en soda- eller potaskeopløsning, de andre vand. Lange bevægelige rørarme bevæger mekanisk ulden i hvert kar, og et eget hæveapparat løfter ulden fra karrene til et par pressevalser, der klemmer væsken mest muligt ud, og fører ulden til næste kar o. s. v. Skal ulden spindes uden at farves, saa kommer den fra sidste kar til en ophedet tørretro mmel, hvor den tørkes grundig; hvis ikke farves den først vaskeegte, hvorpaa den tørres og spindes. Den vaskede uld indeholder dog endnu en del forurensninger af planteoprindelse som straa, blade o. s. v. og mest — særlig ved over- søisk uld — af frugterne af forskjellige tistelarter; disse er nemlig for- synede med hager, og da de let kan sønderdeles, er det forbundet med de største vanskeligheder at befri ulden for disse forurensninger mekanisk. Man er derfor henvist til chemiske midler ved behandling af det for- urensede materiale nemlig med chemikalier, der kan ødelægge disse for- urensninger, uden samtidig at skade selve ulden. Hertil kan man benytte svovlsyre. Man karboniserer ulden paa den maade, at man be- handler den med svovlsyre af styrke 6 å 7 %; derpaa centrifugerer man væk den overflødige væske, og ulden tørres ved ca. 100° C. saa- længe, til svovlsyren har virket tilstrækkelig destruerende paa plante- forurensningerne. Nu kan ved videre behandling i en wulf planteresterne fjernes som støv. Løsningen foregaar i en rivewulf enten alene eller i forbindelse med et slagværk (fig. 97). Tilførselsdugen a overgiver materialet til valserne 6, hvorfra det rives løst af tænderne paa tromlen c og slynges mod den gjennemhullede bund f.