Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

MANUFAKTUR VARER, Fig. 97. Rivewulf i forbindelse med slagværk for faareuld. (Efter Spennbath). Her bliver saa ulden gjennemarbeidet af slagværket d, hvorpaa den føres ud ved e. Forurensningerne falder gjennem bunden ff og føres væk af en luft- suger. Fedtindgnidningen. Den vaskede uld har mistet sit fedt og er derfor og paa grund af epidermisskjællenes ruhed uskikket til spinding, før den er gjort smidig ved indgnidning med fedt. Hertil tjener billige planteoljer, hvoraf der til fin uld bruges 15 å 20 kg pr. 100 kg uld. For grundig at faa fordelt og gjennemarbeidet ulden med fedtet be- nytter man en egen smøre- eller olj e wulf. Kardingen. Dette er den vigtigste operation ved karegarnstilbered- ningen. Herved skal ulden løsnes fuldstændig, saa man af de frie uld- fibrer kan danne baand. Man benytter først en rivekarde, som er en slags valsekarde med grovi belæg. Det paa aflagerkarden frem- komne fine flor opvikles paa en trommel, til der er dannet et passende tykt lag (pelz). Denne opskjæres efter tromlens længde, aftages for haanden og overgives til en ny kardemaskine, hvorfra materialet gjerne end yderligere føres til en tredie kardemaskine. Det fra sidste maskine, finkarden, kommende belæg opskjæres saa af meget indviklede flordelemaskiner i strimler, som derpaa ved sammenrulling efter længdeietningen formes til runde baand; denne sidste operation svarer paa en maade til forspindingen. De dannede baand er saaledes i virke- ligheden forgarn og bearbeides ikke ved strækning, da man her ikke ønsker, at fibrerne skal ligge parallele, men være saavidt muligt egnede til filtdannelse. Finspindingen. Man benytter mest mulemaskiner, der er byggede som egne kai egarnseIfactorer. Vognbevægelsen er her meget lang- somme; e end ved bomuldsselfactorerne. Rendingsgarn snoes tilhøire, islætsgarn til ve nstre.