Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MANUFAKTURVARER.
207
Afhaspningen og nummereringen foregaar paa forskjellig
maade i de enkelte lande. Ofte benyltes metrisk maal. Det engelske
nummer angiver det antal strenge (å 7 fed) paa tilsammen 560 yards,
der gaar paa 1 eng. pund.
2. Kamgarn.
Kamgarn skal i modsætning til karegarn være glat. Raastoffet
hertil er lang, lidet kruset faareuld eller mohair, der først maa strækkes
og lægges parallelt. Dette arbeide, hvorunder samtidig ogsaa de korte
fibrer udskilles, kaldes kjæmningen, hvorefter produktet har sit navn.
Raaulden bliver omhyggelig vasket, som omtalt under karegarn,
tørret, løsnet og indfedtet. Derpaa gaar den til en val se kårde, som
frembringer et baand. Dette kommer saa paa strækmaskinen, hvor
det strækkes tre gange (forstrækning, finstrækning og færdigstrækning).
Indimellem disse foregaar den vigtigste proces kjæmningen. Tidligere
kjæmmede man ulden bundtvis med varme haandkamrne af jern, hvor-
efter der af produktet ved sammenlægning dannedes baand. Nu an-
vender man kam val s er, som er strækmaskiner lignende de ved lin-
spindingen anvendte; men hvor der mellem begge strækvalsepar (fig. 98)
er indskudt en takvalse b, som bringer baandets fibrer til at ligge pa-
rallelt. Det herfra kommende baand gaar saa til den egentlige kam-
maskine.
Den almindeligste af disse er den Heil-
mann-Schlumbergske. Den arbeider i hoved-
trækkene paa den maade, at nogle med naale
besatte plader deler de i maskinen løbende
og rykkevis fastholdte baand i mindre partier,
som udkjæmmes. Disse bearbeides saa af en
ny kamtrommel og forlader maskinen i baand-
form. De korte affaldsfibrer spindes for sig
til halvkamgarn.
Først nu gaar baandene gjenneni sæbe-
vand for at befries for fedt, derefter gjenneni
pressevalser for at befries for sæbevandet
og endelig over en række ved damp op-
hedede cylindere (150° G.), de saakaldte
stryge maskiner. Da her enhver efter-
følgende cylinder løber noget hurtigere end
den foregaaende, finder der en strækning
sted, hvorved den endnu tilbageværende
Fig. 98.
Strækapparater med takvalse for
kamgarnspinderi seet ovenfra og
i gjennemsnit. (Efter Spennrath).
krusning udjevnes. Produktet, som nu
er et blødt baand, kaldes „kamtræk“ og fabrikeres ofte i egne „uld-
kjæmmerier“, som sælger sit produkt til kanigarnsspinderierne.
Kamgarnstrækket strækkes derefter paa 10—15 stræk- og doub.
le ringsmaskine, til tykkelsen omtrent bliver som hos grovgarn.