Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

208 MANUFAKTUR VARER. Kunstuldgarn. Affaldet fra uldspinderier og uldvæverier samt ikke mindst forskjel- lige gamle uldtøier, filler o. s. v. rives op, og af deres fibrer faaes ved spinding kunstuld, som er et billigt raastof for fremstilling af simplere sorter uldgarn og tøier. Efter affaldets beskaffenhed adskiller man shoddy, som er et langfibrigt materiale af kamgarnsstoffer, mungo som er kortfibrigt af karegarn og ekstrakt, som er af halvuldne stoffer (indeholdende saavel bomuld som uld). Ved fabrikation af kunstuldgarn bliver raastoffet omhyggelig sor- teret saavel efter godhed som farve. Derefter renses det for støv og vaskes. Halvuldne stoffer maa for at befries for bomulden karboni- seres. Oprivningen af fillerne sker da ved en særlig kraftig virkende rivewulf, den saakaldte shoddywulf. Det fremkomne produkt blandes med frisk uld og spindes som før nævnt under karegarn. Kun staldindustrien har udviklet sig storartet først i England særlig i den anden halvdel af det 19de aarh., da uldpriserne var meget høie. Senere opblomstrede denne industri i Tyskland og Østerrig. Man fremstiller af kunstuld de mest forskjellige billige klædningsstoffer, der ser meget godt ud, men er mindre holdbare. Ofte er nok ogsaa de finere uldtøier tilsat med kunstuld. Ln mikroskopisk undersøgelse maa til for at erkjende saadan kunstuld. Det er ofte vanskeligt og kræver megen øvelse. Hovedkjendetegn er en forskjellig farve hos de enkelte fibrer i tilsyneladende ensfarvet garn (hid- rørende fra en blanding af forskjellige omtrent ensfarvede filler). Forekom- sten af fremmede fibrer er ikke sjelden særlig farvet bomuld. Uldfibrernes ulige tykkelse og diverse andre forskelligheder, fibreendernes beskaffenhed, beskadigede steder paa fibrerne som følge af den sterke bearbeidelse ved sønderrivningen o. s. v. er alle egenskaber af betydning. Herved opnaaes, at garnet bliver fuldkommen glat og regelmæssigt, uden at nogen forspinding finder sted. Derefter følger fi nspindin gen, hvor man anvender alle tre sorter finspindingsmaskiner, som omtalt under bomuld. Som oftest bliver tilslut garnet svedet. Sorteringen foretages efter anvendelsen i rendingsgarn, islæts- garn (veftgarn) og Orleansgarn. Efter raastoffet har man merinos- gai n af kort fin uld, lüstergarn af lang, grov og glinsende uld, mohair garn af angorauld, genappe-cord (ispahan), der er et silke- glinsende, haardt garn af engelsk uld o. s. v. Grovt, haardt garn for broderier kaldes har ras garn. Nummereringen foregaar i Tyskland, Østerrige og nogle andre lande efter internationale nummere å 1,000 m pr. 1 kg. (Det engelske nummer er, som nævnt, antal strenge å 560 yards pr. 1 eng. pund.