Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
 MANUFAKTURVARER. 209 Silkegarn. Den under silke beskrevne raasilke og de deraf fremstillede tvundne produkter som organsin og tramsilke er ikke al betragte som garn i streng forstand, da de ikke er spundet, men kun er fremkommet ved ophæsp- ling og tvinding, (som her ofte urettelig kaldes „spinding“). I praksis kommer dette tydelig til udtryk derved, at man bestemmer disse pro- dukters finhed ved titrering. Egentligt silkegarn er kun de ved sp i ti- ding af silkeaffald fremkomne traade, som fremstilles i floret- spinderierne. Affaldssilken (floretsi]ken) er det yderste og inderste kokonbelæg, gjen- nembidte kokoner, alt affald fra silketvindingen, etc. For at silkefibrerne kan gjøres frie, maa det „silkelim“, der kleber fibrerne sammen, først ødelægges, hvilket gjøres ved forraadnelse. Affaldet bringes i egne „forraadnelses- bøtter“ sammen med varmt vand. Efter nogle ugers forløb gaar silkelimet i forraadnelse, hvorved der udvikles en afskyelig stank. Det forraadnede affald vaskes omhyggelig med koldt og varmt vand og tørres. Derefter kommer det i slagmaskinen, som fordeler materialet i løse fibrer, som opløses videre paa en kardemaskine. Produktet herfra spændes saa i træklemmer og forkjæmmes i egne maskiner (fillingmaskine) for at befries for forurensninger og korte fibrer; herpaa følger den egentlige kj æin- ning paa andre maskiner. Det fuldt kjæmmede produkt kommer saa til paalægningsmaskin er, der forener det til baand, hvorpaa det spindes paa lignende maade som lin. De i færdigt garn ofte forekommende knuder fjernes paa dertil særskilt konstruerede maskiner. Ofte bliver ogsaa garnet svedet. Den spundne silke sælges under navn af Chappesilke, Kreszen- sinsilke o. s. v. Dens finhed udtrykkes ved de internationale nummere (antal km paa 1 kg). Den har særlig anvendelse som islæts- garn for helsilketøier, til fløiel, til sy- og hrodersilke o. s. v. Affaldet fra floretsilken (de korte fibrer) spindes ogsaa enten alene eller sammen med fibrer fremkommet ved oprivning af gamle silketøier og giver det grove, tarvelige bourettegarn, som anvendes til billige sengklæder, blusetøier, møbelstoffer o. s. v. Floretspinderier findes i Tyskland (Krefeld), i Schweiz (Basel) og Østerrige (Sydtirol og Görz). 3. Vævning og tøier. Vævede artikler eller tøier er en flade fremkommet af mindst to traad system er ved en ejendommelig, lovmæssig sammenslyngning, den saakaldte vævning. Materialet hertil er væsentlig de i forrige artikel omtalte garnsorter og tvundet silke. Tildels men i forholds- vis smaa mængder benyttes ogsaa andre materialer som haar, glas- 14