Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

210 Fig. 99. ca. 50 gange forstørret. MANUFAKTURVA RER. traade, metaltraade, straa o. s. v. De traade, der løber i tøiets længderetning kaldes ren- dingen. De krydses regelmæssig af veft eller islætstraadene, der fra begge læng- derender (jaren) altid vender tilbage. Kun hvor traadene er korte som hestehaar, straa o. s. v., er hver islætstraad en særskilt traad. Derved, at rending og islæt ligger afveks- lende over og under en eller flere traade, bliver de gjensidig fastholdt. Maaden, hvor- Fint lærred 50 gange forst. Paa traadene er sammenslynget, bindingen, kan være meget forskjellig. Hvorledes tøiet sammensættes af traade og disse igjen af en hel mængde enkelte fibrer viser fig. 99, der er et mikroskopisk billede af fint, uforfalsket lærred 1. Bindingslære. 1. Glat eller lærredsagtig væv (fig. 100). Her løber islætstraaden s af- vekslende over og under en rendingstraad k. Det sees let, at hvis f. eks. første islætstraad gaar over alle lige (2, 4, 6 o. s. v.), gaar den under alle ulige rendingstraade; den næste islætstraad gaar saa under alle lige, men over alle ulige o. s. v. for derved at danne en fast bin- ding. Den tredie islætstraad gaar som den første, den fjerde som den anden o. s. v. Der er her altsaa kun to traadstilli nger. Traadene kan slutte tæt indtil hinanden (f. eks. hos linlærred), eller de kan danne mellemrum (aabne tøier, f. eks. musselin). 2. Flammet eller kipret væv. Islætstraaden gaar her over en ren- dingstraad og derpaa under mindst to gjerne flere rendingstraade (fig. Fi g. 100. Fig. 101. Glat eller lærredsbinding, fe rending, s islæt. (Efter Hassac). Regelmæssig firskaftet bin- ding, fc rending, s islæt. (Efter Hassac).