Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

MANUFAKTURVARER. 211 101). Der bliver saaledes mindst tre eller flere håndstillinger. Man adskiller tre-, fire-,'fem- o. s. v. kiprede eller skaffede tøier. Det ei- let at indse, at ved saadanne tøier kommer størsteparten af islættet (2/s, 3/4 o. s. v.) til at ligge paa bagsiden (vrangen) af tøiet. Omvendt kan naturligvis tøiet væves saaledes, at rendingstraaden væsentlig kom- mer til at ligge under og islættet over. I begge tilfælder vil rendings- traadene resp. islætstraadene ved saadanne kiprede tøier paa et længere stykke ligge fri; herved hæves tøiets glans. Ved regelmæssige kiper f. eks. en fireskaftet som fig. 101 skrider traadene regelmæs- sigt fremover saaledes, at de traadpartier af islætten, der kommer over rendingen tegner sig som skraat løbende linier (45° i vinkel) paa tøiet — saakaldt croisé. Er derimod traadstillingerne i en anden Spredt firskaftet tøi, fc rending, s islæt. (Efter Hassac). Fig. 103. Atlasbinding, otteskaftet, spredt, fc rending, s islæt. (Efter Hassac). rækkefølge, saa ikke de nævnte traadpartier af islætten længer hænger sammen i skraatløbende linier, har man en afbrudt, uregelmæssig kiper. Fig. 102 fremstiller en “firskaftet, uregelmæssig kiper. Række- følgen er her 1, 2, 4, 3. Saadanne tøier P. med mindst 5 eller flere traadstillinger (indtil ’ ’ 12) kaldes atlas. De udmerker sig ved en høi glans paa overfladen som følge af ren- dingstraadens frie leie (fig. 103). Rækkefølgen i atlaskipren her er 1, 4, 7; 2, 5, 8; 3, 6, 9 o. s. v. Af andre herhen hørende former kan nævnes dobbeltkipren fig. 104, hvor hver islætstraad afvekslende løber over og under to rendingslraade. Der er altsaa fire traad- stillinger, og tøiet kommer til at se ens ud DoPPe*ki*er, * rending,«i*tet paa retten og vrangen. (Efter Hassac).