Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

212 MANUFACTORYARER. 3. Mønstrede eller fagonnerede væv. Disse viser paa overfladen mange slags tegninger, møn- stre, som følge af specielle krydsninger af rending og islæt. Disse mønstre fremtræder tydelig paa det øvrige grund væv f. eks. fig. 105. Her er mønstret en regelmæssig kiper, og i grundvævet er der atlasbinding. Som følge af en forskjellig glans fremtræder mønstret meget tydelig. Mønsteret kan naturligvis være af forskjellig farvede tiaade. De paa tøiet stadig igjen optrædende mønstre kaldes en rapport. Antallet af nødvendige forskjellige traadstillinger er ofte meget stort og kan ved store mønstre (f. eks. damask, tæpper o. s. v.) gaa op i flere hundrede. Fig. 105. 772z Mønstret tøi, g grund- Helt forskjellig fra disse mønstre er de trykte v»vne mønster, tøier, som er glatte eller kiprede tøier, der har (Elter Hassac). faaet farvede mønstre ved paatryk ni n g af farver. 4. Fløielsagtige væv. Her er grunden lærredsvævet. Over denne er der en række opstaaende traadslyrigninger (fig. 106 I) eller pelsagtig afskaarne fibreender (fig. 106 II a). Fig. 106. I. Skema over uopskaaret fløiel u. II. af opskaaret fløiel a, n naale, p poJkjæde. (Efter Hassac). Disse dækker fuldstændig grundvævet. I første tilfælde har man uop- skaaret, i andel tilfælde opskaa- ret fløiel. Ved vævning af saa- danne stoffer har man foruden ren- dings- og islætstraadene for grund- vævet en egen, saakaldt poltraad p, der gjerne bestaar af et bedre raastof (uld, silke), og som stiger op over grundvævets, der ofte er bomuld. Ved indskyvning af fine stave (fløielsnaale fig. 106 n) gjøres disse slyngninger lige høie. Træk- ker man saa naalen ud. faar man uopskaaret fløiel (I u); skjæres der- imod alle slyngninger op, faar man opskaaret fløiel (II a). Er pollraaden en selvstændig kjede (polkjeden), har man egte fløiel (silkefløiel, uld- fløiel); bestaar poltraaden derimod af enkelte af islætstraadene, har man uegte fløiel (Man- chester fløiel, udelukkende af bomuld). 5. Gazeagtig væv er en ejendommelig, løs bin- ding. Islætstraadene (fig. 107 s) holdes paa den maade, at af to nabotraade af rendingen (o og u) lig- ger den ene over, den anden under islætstraadene. Saadanne tøier bruges meget som sigte i møller. Fig. 107, ouuo Gazebinding, s islæt, o øvre og u nedre rendings- traad. (Efter Hassac).