Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
MANUFAKTURVARER. 219 meget.] Fremstillingen af de til hvert mønster nødvendige karter udføres egne, ganske indviklede kartslagmaskiner, i den sidste tid ved foto- grafiens hjælp (Szczepaniks methode). Antallet af platiner i en Jaccpiardmaskine er afhængig af mønstret og kan være fra 100 til over 2000. Man pleier benævne maskinen efter antallet af platiner. Med Jacquardstolen kan man væve de mest rigtmønstrede tøier som damask, tæpper o. s. v. Ved anvendelse af forskjellig farvet ren- dingsgarn og flere skytler med ligeledes forskjellig farvet islætsgarn kan man væve farverige, brogede tøier af enhver slags. Fig. 115 viser an- ordningen af de forskjellige dele af en stor mekanisk vævestol med Jacquardindretning til vævning af damask. Her er a drivhjulet for hele maskinen, sch er de stilbare skyttel- kasser med flere forskjellig farvede garnsorter i skytlerne; ved f ligger harniskerne og herfra gaar hævesnorene s til Jacquardindretningen j, hvor en række karter er synlige ved k. Det færdige tøi oprulles paa bommen nedentil. Efterarbeiderne. For at gjøre tøierne, der kommer fra væven, saa tiltalende som muligt, er en række operationer nødvendige, som tilsammen benævnes appretur. Først vaskes tøiet i egne vaskemaskiner for at faa bort forskjellige forurensninger, derefter halvtørres det i centrifuger og løber saa paa indspændingsmaskine forbi opvarmede rør eller mellem en række med damp ophedede tørretromler, hvorved tøiet bliver tørt og tilstrækkelig glat. Til at fjerne alle fibreenderne, der kan stikke frem og gjøre overfladen ru, tjener svidningen, som bestaar deri, at tøiet raskt trækkes over glødende metalplader eller passerer glødende valser eller en række smaa gasblus, hvorved enderne afsvides. Herefter følger i mange tilfælder blegning, farvning og trykning. For at gjøre tøiet aldeles glat og give det en vakker glans, bliver tøierne ofte fyldt eller stivet (appretur i snævrere forstand). Man trækker tøiet gjennem stivelseklister eller, om det skal gjøres meget stivt, gjennem en opløsning af lim, arabisk gummi eller andre stoffer Undertiden tilsættes ogsaa paraffin, voks o. s. v. Det fra væsken komne tøi tørres straks paa store tørretromler. For nu at glatte overfladen presser man tøiet mellem varme plader. Endnu bedre virker de forskjel- lige valsekalandre, hvor tøiet presses mellem flere horisontalt over hinanden liggende, meget glatte og ophedede valser. Lader man tøiet f. eks. fløiel løbe gjennem valser, hvis overflade bærer ophøiede tegninger, saa presses disse som mønstre ind i tøiet (gaufrering). Ved anven- delse af særegne valser eller ved presning af to tøier, hvis traade krydser hinanden, fremkommer der eiendommelige bølgeformige, skin- nende tegninger, moiré, som man ofte kan se paa silkestoffer.