Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MANUFAKTURVARER. 219
meget.] Fremstillingen af de til hvert mønster nødvendige karter udføres
egne, ganske indviklede kartslagmaskiner, i den sidste tid ved foto-
grafiens hjælp (Szczepaniks methode).
Antallet af platiner i en Jaccpiardmaskine er afhængig af mønstret
og kan være fra 100 til over 2000. Man pleier benævne maskinen efter
antallet af platiner.
Med Jacquardstolen kan man væve de mest rigtmønstrede tøier
som damask, tæpper o. s. v. Ved anvendelse af forskjellig farvet ren-
dingsgarn og flere skytler med ligeledes forskjellig farvet islætsgarn kan
man væve farverige, brogede tøier af enhver slags. Fig. 115 viser an-
ordningen af de forskjellige dele af en stor mekanisk vævestol med
Jacquardindretning til vævning af damask.
Her er a drivhjulet for hele maskinen, sch er de stilbare skyttel-
kasser med flere forskjellig farvede garnsorter i skytlerne; ved f ligger
harniskerne og herfra gaar hævesnorene s til Jacquardindretningen j,
hvor en række karter er synlige ved k. Det færdige tøi oprulles paa
bommen nedentil.
Efterarbeiderne.
For at gjøre tøierne, der kommer fra væven, saa tiltalende som
muligt, er en række operationer nødvendige, som tilsammen benævnes
appretur. Først vaskes tøiet i egne vaskemaskiner for at faa bort
forskjellige forurensninger, derefter halvtørres det i centrifuger og
løber saa paa indspændingsmaskine forbi opvarmede rør eller mellem
en række med damp ophedede tørretromler, hvorved tøiet bliver tørt
og tilstrækkelig glat. Til at fjerne alle fibreenderne, der kan stikke
frem og gjøre overfladen ru, tjener svidningen, som bestaar deri, at
tøiet raskt trækkes over glødende metalplader eller passerer glødende
valser eller en række smaa gasblus, hvorved enderne afsvides. Herefter
følger i mange tilfælder blegning, farvning og trykning.
For at gjøre tøiet aldeles glat og give det en vakker glans, bliver
tøierne ofte fyldt eller stivet (appretur i snævrere forstand). Man
trækker tøiet gjennem stivelseklister eller, om det skal gjøres meget
stivt, gjennem en opløsning af lim, arabisk gummi eller andre stoffer
Undertiden tilsættes ogsaa paraffin, voks o. s. v. Det fra væsken komne
tøi tørres straks paa store tørretromler. For nu at glatte overfladen
presser man tøiet mellem varme plader. Endnu bedre virker de forskjel-
lige valsekalandre, hvor tøiet presses mellem flere horisontalt over
hinanden liggende, meget glatte og ophedede valser. Lader man tøiet f.
eks. fløiel løbe gjennem valser, hvis overflade bærer ophøiede tegninger,
saa presses disse som mønstre ind i tøiet (gaufrering). Ved anven-
delse af særegne valser eller ved presning af to tøier, hvis traade
krydser hinanden, fremkommer der eiendommelige bølgeformige, skin-
nende tegninger, moiré, som man ofte kan se paa silkestoffer.