Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
MANUFAKTURVARER. 221 saaledes f. eks. først at benytte en opløsning af et jernsalt og derefter en opløsning af gult blodludsalt, dannes der uopløseligt berlinerblaat. Hovedoperationerne ved farvningen er: Beisningen, hvis dette er nødvendigt. Derpaa kommer den egentlige farvning i farvestofopløs- ningen, der saa efterfølges af en omhyggelig af vridning, hvorved farvestoffet fordeles jevnt, og overskuddet fjernes. Dette sidste sker yderligere ved skyldning, helst i rindende vand; herpaa følger en ny vridning eller centrifugering, og endelig kommer tørringen. Efter den specielle farvning kommer der ofte en efterbehandling med beise, sæbe eller andre stoffer for at forhøje farvens intensitet eller bringe den forønskede nuance. Til fremstilling af de mangfoldige farver, der nu forlanges, haves en kolossal mængde opskrifter paa farvebadets sam- mensætning, og en ganske liden forandring, være det sig i badets kon- centration, i temperaturen eller tiden, kan have stor indflydelse paa den frembragte farves karakter. Ved tøitrykningen bliver fremgangsmaaden i mange stykker væsent- lig forskjellig fra den ovennævnte. Man kan paatrykke substantive farver direkte udrørt i fernis eller albumin, eller man kan paa forhaand indsætte tøiet med en beise enten i sin helhed eller kun paa de steder, hvor vedkommende farve skal anbringes. Man kan ogsaa paatrykke tøiet paa sine steder et eller andet stof, der hindrer larven fra at fæste sig paa disse steder, eller man kan ogsaa her danne farven i selve tøiet. Almindeligst benyttes nu valsetrykmaskiner, hvor trykningen besør- ges af kobbervalser, i hvilke mønstrene er indgravet, og hvoraf der der- for findes ligesaa mange, som der skal anvendes forskjellige farver. Farven bringes paa valsen og en afskraber fjerner den igjen overalt, hvor der ikke er indgravede steder. Disse beholder derimod farven og trykker de til de indgravede mønstre svarende tegninger paa det rote- rende tøi. De sidste arbeider med tøiet bestaar i en sammenlægning eller foldning og en samtidig foretagen beskjæring, hvortil egne maskiner benyttes. Det foldede stykke rulles ofte sammen. Længden er efter tykkelsen og tøiets art forøvrigt mellem 20 og 50 m. Oversigt over de almindeligste tøier. Et tøis egenskaber afhænger af: 1. Materialet (bomuld, lin, hamp, jute etc., uld, silke o. s. v.). 2. Tykkelsen af garnet (nummeret). 3. Bindingens art (glat, flammet, mønstret, piqué, fløiels, gaze- agtig o. s. v.). 4. Efterbehandlingen (appreteref, glattet, bleget, farvet o. s. v.). 5. Garnets farve (vævning af flerfarvede tøier).