Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MANUFAKTURVARER.
221
saaledes f. eks. først at benytte en opløsning af et jernsalt og derefter
en opløsning af gult blodludsalt, dannes der uopløseligt berlinerblaat.
Hovedoperationerne ved farvningen er: Beisningen, hvis dette er
nødvendigt. Derpaa kommer den egentlige farvning i farvestofopløs-
ningen, der saa efterfølges af en omhyggelig af vridning, hvorved
farvestoffet fordeles jevnt, og overskuddet fjernes. Dette sidste sker
yderligere ved skyldning, helst i rindende vand; herpaa følger en ny
vridning eller centrifugering, og endelig kommer tørringen. Efter
den specielle farvning kommer der ofte en efterbehandling med beise,
sæbe eller andre stoffer for at forhøje farvens intensitet eller bringe den
forønskede nuance. Til fremstilling af de mangfoldige farver, der nu
forlanges, haves en kolossal mængde opskrifter paa farvebadets sam-
mensætning, og en ganske liden forandring, være det sig i badets kon-
centration, i temperaturen eller tiden, kan have stor indflydelse paa den
frembragte farves karakter.
Ved tøitrykningen bliver fremgangsmaaden i mange stykker væsent-
lig forskjellig fra den ovennævnte. Man kan paatrykke substantive
farver direkte udrørt i fernis eller albumin, eller man kan paa forhaand
indsætte tøiet med en beise enten i sin helhed eller kun paa de steder,
hvor vedkommende farve skal anbringes. Man kan ogsaa paatrykke
tøiet paa sine steder et eller andet stof, der hindrer larven fra at fæste sig
paa disse steder, eller man kan ogsaa her danne farven i selve tøiet.
Almindeligst benyttes nu valsetrykmaskiner, hvor trykningen besør-
ges af kobbervalser, i hvilke mønstrene er indgravet, og hvoraf der der-
for findes ligesaa mange, som der skal anvendes forskjellige farver.
Farven bringes paa valsen og en afskraber fjerner den igjen overalt,
hvor der ikke er indgravede steder. Disse beholder derimod farven og
trykker de til de indgravede mønstre svarende tegninger paa det rote-
rende tøi.
De sidste arbeider med tøiet bestaar i en sammenlægning eller
foldning og en samtidig foretagen beskjæring, hvortil egne maskiner
benyttes. Det foldede stykke rulles ofte sammen. Længden er efter
tykkelsen og tøiets art forøvrigt mellem 20 og 50 m.
Oversigt over de almindeligste tøier.
Et tøis egenskaber afhænger af:
1. Materialet (bomuld, lin, hamp, jute etc., uld, silke o. s. v.).
2. Tykkelsen af garnet (nummeret).
3. Bindingens art (glat, flammet, mønstret, piqué, fløiels, gaze-
agtig o. s. v.).
4. Efterbehandlingen (appreteref, glattet, bleget, farvet o. s. v.).
5. Garnets farve (vævning af flerfarvede tøier).