Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
VI. Produkter af dyrisk hud. 1. Huder og skind. Den dyriske hud bestaar af tre skikter. Yderst ligger overhuden (epidermis), som er sammensat af de øvre, fladtrykte, hornagtige celler, hornskiktet, og det tyndere slimskikt. Under overhuden ligger læderhuder (korium), der er det egentlige raastof for læder. Den be- staar af gaffelgrenede bindingsvævstrenge, som er tæt infiltret i hver- andre. Dens ydre skikt danner et fint væv, der er af særlig betydning for det senere læders udseende; dette parti benævnes af garveren „narven“. Inderst i huden ligger underhuden, som danner forbindelsen med det underliggende kjød og gjerne indeholder meget fedt (kjødsiden af huden). Bindevævfibrerne i læderhuden bestaar af limgivende substanser, det saa- kaldte hudfibrin. Ved kogning af ugarvede huder dannes der lim, medens garvede huder (læder) ikke kan give lim mere. Mellem binde- vævfibrerne findes der en fibrinlignende mellemcellesubstans, den saa- kaldte kor i in. Dette stof opløses under garvningen af kalk vand. Raastoffet for fremstilling af læder er de raa huder af forskjellige tamme og vilde pattedyr, tildels ogsaa huder af krokodiller, slanger og fiske. Garveren kalder de store dyrs hud for egentlige huder (som okse-, heste- og svinehuder), medens mindre dyrs huder (af f. eks. kalv, faar og gjeder) benævnes skind. Saadanne huder og skind kommer til garverierne som saakaldte grønne eller raa huder friske fra det slagtede dyr, eller de indføres fra forskjellige lande i konserveret tilstand. I denne form danner de en meget vigtig Handelsartikel. Konserveringen foretages enten ved salt- ning eller ved tørring. Ofte indsættes de ogsaa paa den indvendige side med kalk eller arsenik. Gode huder maa paa den indvendige side være saavidt muligt fri for fedt, og udvendig bør der ikke være smuds. Huller eller dybe snit i huden nedsætter værdien betydelig. Heller ikke maa der være bylder fremkaldte af insektstik eller insekt- larver i huden. Raahudens beskaffenhed er af stor indflydelse paa læderets godhed. Tynde og ujevne huder giver et daarligt læder. Vær-