Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

232 PRODUKTER AF DYRISK HUD. Granbark, barken af almindelig gran (picea excelsa), er den bil- ligste bark og bruges meget ofte sammen med egebark. Den afskrælles træet i store stykker og tørres, hvorpaa den knuses til smaastykker i egne stampeindretninger. Udvendig er den rødligbrun, indvendig lys og kjendelig paa sin harpikslugt. Den indeholder 7—12 % garve- stoffer. Ogsaa en række andre barksorter særlig oversøiske anvendes f. eks. hemlockbark, snobabark, mimosabark, mangrovebark etc. Quebrachotræ er ve den af et i Argentina og Brasilien forekommende, træ (schinopsis Lorentii), der danner store skoge. Det kommer til Europa i store blokker, som i egne fabriker opraspes til spaan, og det er gjerne i denne form, det sælges til garverierne. Det er særlig kjerneveden, som anvendes. Det er rødbrunt, tungt og indeholder i almindelighed 18—20 °/o garve- stoffer. Det benyttes mere og mere, særlig i England, Frankrig og Tyskland. Sumak (smak) kaldes de garvestofrige, tørrede og til grovt pulver malede blade og stilke af egte garvesumak (ritus coriaria). De fineste sorter danner et graagrønt pulver, hvori der er indblandet stilkstykker. Det har sterkt sammensnerpende smag og indeholder ca. 20 % garvestoffer; gehalten heraf kan forøvrigt variere overordentlig meget. Den bedste sort er den sicilianske, som indsamles i august maaned fra de énaarige smaaskud. Ogsaa fra Spanien, Portugal og Grækenland kommer der egte sumak. Imidlertid er dette navn i handelen bleven en fællesbenævnelse paa alle garvestofholdige blade, der benyttes i garverierne. De finder særlig an- vendelse til garvning af tynde huder og har ogsaa stor betydning i farverierne. Triester (venetiansk) og den ungarske sumak er bladene af parykbusken (rhus cotinus\ hvis ved ogsaa benyttes som farvemateriale. De forskjellige sumakblandinger og forfalskninger kan afgjøres mikro- skopisk paa grund af den forskjellige anatomiske bygning hos de her gjældende blade. Myrobalan. Frugterne af træet (terminalia chebula) udvindes i For- og Bag- indien, paa Ceylon og paa Sundaøerne. De er uregelmæssige ægformige med hvælvede længderibber (fig. 119), 2—5 cm lange, svagt glinsende, enten smudsig gule til brunlige (gule myrobolaner) eller rødlige til sort-