Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

234 PRODUKTER AF DYRISK HUD. Paa bægeret kan der udvikle sig eiendommelige ring- og kileformige knuder, der delvis omslutter nødden (fig. 122). Disse kaldes knopper, Fig. 122. To galæbler (nat. st.). K galæblet, st frugtstilk, ei nød. (Efter Hassac). de øvrige galæbler. De er af smudsig gul til brun farve og har en garvestof- gehaltaf25—45%. De kom- mer særlig fra Ungarn, Kro- atien, Slavonien, Steiermark og Bukovina. De bedste galæbler faar man af den eviggrønne, busk- agti ge galæbleeg (quercus infectorid). De er 1.5—2.5 cm i gjennemsnit, kuglerunde og har et pigget og vortet ydre. De sorte og grønne, hvoraf insekterne endnu ikke er krøbet ud, er de bedste. Er insektet fløiet ud, er galæblerne gjennemhullede; de er da hvide eller gule og ansees for mindre gode. I almindelighed er varen en blanding af begge sorter. Fig. 123. Galæblet bestaar af et blødere, garvestofrigt, ydre parti og den indre af stenceller opbyggede del. I dennes indre findes der ofte rester af in- sektet. Det ydre parti indeholder garvestoffet gallussyre eller t a- nin i en mængde af indtil 60 °/o. Som bedste sort gjælder Aleppo- eller tyrkisk galæble, som man ad- skiller efter farven i sorte, grønne og hvide. Endvidere kommer der galæbler fra Smyrna, Tripolis og Bassora. Fra andre egearter skriver sig de europæiske galæbler, som be- nævnes efter voksestedet. De vig- tigste faar man fra Böhmen, Un- garn, Istrien, Tyskland o. a. s. asiatiske. A Hvid Aleppo-galæble. B Chinesisk do. (nat. st.). (Efter Hassac). De er ikke saa gode som de lille- Chinesiske galæbler er de eiendommelig formede, knudrede udvekster paa bladstilken af en sumakart (rhus semialata) og frembringes ogsaa ved insektstik. Udenpaa er de dækket af en fin, graalig filt; indvendig er de hule med hornagtig og sprød væg. De er usædvanlig rige paa garvestoffer (ca. 50 %) Garveekstrakter udvindes af de forskjelligste garvematerialer, af barksorter, af sumak, galæbler, quebrachotræ o. s. v. ved udludning og paafølgende inddampning. Saadanne ekstrakter finder stadig større og større anvendelse i garverierne og benyttes desuden som farvemateriale (sort).