Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

PRODUKTER AF DYRISK HUD. 235 B. Læder og garvning. Fremstilling af læder blev indtil midten af forrige aarhundrede ude- lukkende drevet haandværksmæssig. Garverier fandtes i de fleste smaa- byer saavel som paa landet. I den senere tid bliver efterhaanden denne smaaindustri fortrængt af læderfabriker, der arbeider rationelt med ma- skiner. Særlig i Amerikas forenede stater har denne industri ud- viklet sig mægtig; her er ogsaa tilgangen paa raastoffer meget rigelig. Naar huder skal bearbeides til læder, maa alle til læder ubrugbare dele, som horn, klove o. s. v. fjernes. Desuden maa haarene, overhud og underhud bortskrabes. Tørrede huder maa først opblødes, og af saltede huder maa konserveringsmidlel fjernes. For at opbløde huderne til den foreløbige behandling benytter man chemikalier som kalk, soda, gas- kalk, realgar o. s. v. Herved løsner haarene og overhuden; selve læder- huden bliver blødere, saa læderet senere faar større blødhed og bøielighed. Saalelæder, som man imidlertid netop ønsker fast, behandles paa en anden maade. Man ophænger huderne i lukkede rum og indleder en begyndende forraadnelse („svedning“), hvorved haarene falder fra, eller man benytter svovlnatrium, som løsner haarene uden i nævneværdig grad at skade selve læderhuden. Efter denne behandling, hvorved hudvævene er bleven løsere, kommer huderne med haarsiden (narven) op paa haarbommen, hvor de skaves med en sløv kniv, saa haar og overhud fjernes (fig. 124). Paa lignende maade men med skarp kniv bearbeider man kjødsiden for at fjerne underhuden og medfølgende fedtdele. (Affaldet „limlæder“ benyttes til fabrikation af lim). I store fabriker anvendes til dette arbeide egne Fig. 124. Hudernes bearbeidelse paa haarbommen. (Efter „Grossindustrie Österreichs“).