Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

PRODUKTER AF DYRISK HUD. 245 Af pungdyr faar man fra enkelte arter kænguruh det saakaldte australiske opossum. Den egte amerikanske opossum skriver sig fra den virginiske pungrotte; den har brungule, meget stivere haar og benyttes til imitation af ilder og zobelpelser. Af fugleskind har væsentlig lommens betydning. Den anvendes til kraver og muffer og er sølvglinsende, blasgraa til hvid, i randen brunlig. Svaneskind fra Rusland benyttes ofte til besætninger. Pelsværk bør opbevares paa et luftigt og tørt sted, forat det kan beskyttes mod insekter og møl. Af midler mod møi anvendes særlig kamfer og naphtalin. Den aarlige, samlede produktion af pelsvarer anslaaes i almindelighed til ca. 35 mill, skind til en værdi af ca. 150 kr. Fjær og dun. En fuldstændig fjær bestaar af tre dele: posen, skaftet og fanen. Efter anvendelsen skjelner man mellem: s engef j ær (dun), smykke- fjære og skri vef j ære. 1. Sengefjær benyttes til sengetæpper, puder, dyner o. s. v. og er saavel de smaa dækfjær som de mindre, fine, under dækfjærene liggende dun af gjæs, ænder og svane. Almindelig sengeclun faaes helst af husgaasen (anser cinereus}. Man skjelner mellem levende eller s omme rd un, som man faar ved ribning af den levende gaas, og død eller vinterdun af slagtede gjæs. I almindelighed bliver fjærene op- revet, saa den værdifulde fane befries for skaft og pose. Ofte renses de ogsaa med vanddamp. Den fineste og kostbareste dun er edderdun, som man faar af edderfuglen (anas mollissima), der væsentlig lever paa kysten af det nordlige Rusland, Norge og Grønland samt i mængder paa nogle smaaøer omkring Island; den holdes paa sine steder næsten halvtæmmet. Hundyrene leverer den fineste dun, som er brun og hvid; hanfuglens dun er hvid. Edderdun kommer i handelen i pakker å 1.5— 2 kg. Ved indkjøb af dun maa der paasees, at mid eller andre insekter ikke findes i varen eller har ødelagt den. Heller ikke bør den være indsat eller overstrøet med kalk. Dette kan let erkjendes ved at gnide dunene mellem fingrene. 2. Pyntefjære. Meget benyttet som pynt paa damehatte er strudse- fjær, som er hale- og vingefjærene af den afrikanske struds (struthio camelus). De mest skattede er de hvide af den forøvrigt sorte hanfugl. De mørkegraa fjære af hunnen farves gjerne sort og er af mindre værdi. De fleste strudsefjære kommer fra Sydafrika, hvor der drives strudseavl. Strudsefjær eftergjøres ofte ved kunstig at sammenbinde smaafjære af struds. Dette kan kjendes paa posen. I hver vinge er der fire store »hoved- eller kapitalfjære« — foruden flere kortere og mindre vakre. Hovedfjærene er 30—40 cm lange, over 10 cm brede og bør veie mindst 35 g. De bærer paa den kraftige pose let bøiede lange, krusede udløbere. De raa fjære maa renses ved vask- ning med varmt vand; de hvide bliver desuden bleget med svovldioksyd eller vandstofhyperoksyd. Ofte blaanes de svagt med indigo. De graa fjære farves i forskjellige kolører med tjærefarver mest sort. Den sidste bearbeidelse faar fjærene gjennem den saakaldte frisering, der bestaar i en krusning med en sløv kniv. Hele strudseskindet af den dræbte fugl bliver, efter at hovedfjærene er udrykket, vrængt med fjærene indad og i denne form bragt i handelen. Disse billigere fjære anvendes ogsaa