Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

246 PRODUKTER AF DYRISK HUD. meget til pynt. De værdifuldeste strudsef j ære kommer fra de vilde dyr; — særlig skattet er Aleppo-fjære fra Øvreegypten. Billigere er varen fra Sahara, Senegal og Kap. I Afrika koster 1 kg vakker, hvid vare omtr. 1,000 kr. Den samlede indførsel af strudsefjær til Europa anslaaes til 14 mill. kr. Heirefjær (af artZea-arter) benyttes til kostbare fjærbuske særlig af den slags, som anvendes i Ungarn og Tyrkiet. De smale hoved- og s kulder fjære af fiskeheiren er blaasorte. De hvide faar man af sølv- heiren. De graa og hvide halefjær af den ostindiske og afrikanske m ar abu- sto rk {leptoptilus crumenifer} benyttes ogsaa til pynt samt til fremstilling af kostbare vifter. Saadanne fjære efterlignes ofte med kalkun- og storkef jære. Paafuglf jære er meget skattet i Ostindien og China. Ogsaa andre f. eks. de bøiede halefjær af hushønen, kalkunen og fasanen har anven- vendelse til fjærbuske. Meget kostbare er fjære og det hele skind af paradisfuglen fra Nyguinea. 3. Skrivefjære blev tidligere — før staalpennens opfindelse — benyttet. Det var særlig gaasefjære der anvendtes. Dens pose bruges nu til tandstikker og til spidser paa cigar- og cigaretmundstykker af papir. 4. Lim. Til fabrikation af lim benyttes de forskjellige slags affald fra garverier og slagterier (knokler, sener, brusk, klove, horn o. s. v.) Der skjelnes mellem benlim (glutin) og brusklim (chondrin). Fabrikationen af lim foregaar i grove træk almindeligst saaledes: Raamaterialerne opblødes først med en 2-procents kalkmelk i nogle uger, hvorved fedtdelene forsæbes og vævet, blod og kjøddele løsner. I den senere tid benyttes hertil meget svovlsyrling, der virker endnu kraftigere og samtidig blegende. Derpaa koges de saaledes forberedte raastoiTer nogen tid med vand gjerne under høitryk. Der anvendes enten saa lidet vand, at limopløsningen ikke siden behøver at inddampes, eller man anvender mere vand og maa da senere inddampe opløsningen, hvad der gjøres i vakuum, indtil opløsningen indeholder 20—25 pct. lim. Ved bearbejdelse af knokler ekstraheres gjerne fedtet først. Limopløsningen bliver derpaa klaret ved henstand i varmen eller ved varm filtrering og hensættes saa i kolde lokaler for at stivne — enten i dybe kasser, hvor- ved man faar en kompakt blok, der siden maa opskjæres i tynde skiver eller i 0.8 cm høie afdelte kasser, hvis bund afkjøles med vand. Tør- ringen, der er en vanskelig proces, da limet let gaar i forraadnelse og ikke taaler synderlig varme uden at smelte, foregaar gjerne i luftige lokaler paa udspændt traadnet, af hvis masker der saa senere gjenfindes mærker paa limpladerne. Efter det benyttede raastof skjelner man mellem hud lim og ben- li in. Den første sort har den største bindekraft. Godt lim skal være hornagtigt, haardt og vanskelig at brække itu, gjennemskinneligt uden pletter og lysegult til brunt. Ved sønderdeling bør det give et glasagtigt, skinnende brud. I koldt vand skal det kun