Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Emne: kemisk

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
VII. Trælast og trævarer samt papir (træmasse og cellulose). I. Trælast og trævarer. Ved siden af metaller er der neppe nogen anden gruppe af raa- stoffer, der har en saa stor og omfattende anvendelse som træ, et raa- stof, der faaes i uudtømmelige mængder fra næsten alle beboede dele af jorden. Anvendelse og bearbejdelse af træ er urgammel, og da den nyere tid har udviklet en række forbedrede værktøi, er derved atter muliggjort en række nye anvendelser, saa træet nu indtager en meget vigtig stilling i industrien og i verdenshandelen. Egenskaber der i første række forklarer træets mangeartede anvendelse er: seighed, fasthed, varighed, spaltbarhed, prisbillighed og at det let lader sig bearbeide. Det behøver ikke at gjenneingaa chemiske processer; materialet er fær- digt fra naturens haand. Det er ikke mindst de tropiske træsorter med sine i flere henseender udmærkede egenskaber, der danner denne vigtige verdensartikel. A. Træets indre bygning. I teknisk forstand er træ de for barken befriede stammer og grene af saavel buske som egentlige træer. Palmetræ er i botanisk henseende strengt taget ikke træ, saa vi her foreløbig kun skal behandle træ af naaletræer og løvtræer, der i modsætning til palmerne er tofrøbladede planter. Overskjæres en stamme af saadanne træer, har man yderst barken og indvendig træ i snevrere forstand eller ved en. Barken er dannet af flere forskjellige skikter, yderst ligger overhuden (epidermis} og kork; mellembarken er et barkparenchym, og det inderste skikt er bastskiktet. Mellem barken og vedeii har man cambium, et løst, vandigt celleskikt, der ved træets fældning tørker ind og brister. Herved lettes afbarkningen.