Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

TRÆLAST OG TRÆVARER SAMT PAPIR. 249 Fig. 129. Trækile, skematisk. Q tversnit, R radialsnit, T tangentialsnit, m marv, ms marvstraaler, j aarringe. (Efter Hassac). I botanisk henseende hører bast og ved til plantens karbundter, der bestaar af to dele, nemlig bastdelen og trædelen. Disse er efter den anatomiske bygning saavel som efter sine fysiologiske opgaver meget forskjellige. Hos naaletræerne og de tofrøbladede løvtræer er kar- bundterne i stammen ringförmig fordelt, hvorved deres trædele afsættes indad til omkring marven, bastdelen udadtil. Mellem karbundterne og senere ogsaa i disse selv løber der striber af grundvævet radialt indven- dig fra og udad, de saakaldte marvstraaler. Hos fleraarige stammer og grene bliver træpartiet betydeligt i omfang, .medens marven viser sig i midten kun af liden udstrækning. Basten tiltager kun forholdsvis lidet i tykkelse. Stammens og grenenes vækst og tykkelse betinge« af cambium, det mellem træ og bast liggende deliugsvæv. Dette afsætter i vækstperioden nye celler saavel indadtil som udad; de første bliver træceller, de sidste bast. Ved redegjørelsen for træernes bygning bør man dele de teknisk benyttede træsorter i tre grupper: 1. n aa le træ er, 2. løvtræer fra de tempererede zoner og 3. tropiske løvtrær. Bedst ser man træets bygning paa et kileformigt stykke udskaaret af stammen (fig. 129). Man har da tværsnit lodret paa stammens længderetning, og to længde- snit, nemlig radialsnit, der er ført i radiernes retning og tangential- smt lodret paa radierne, alt- saa parallelt med tangenterne. Hos na a letræ er ser man paa tversnittet, der i almin- delighed er rundt, en række concentriske ringe, som i for- hold til stammens tykkelse er meget smule. De er de saa- kaldte aa rringe, hvoraf hver svarer til en i løbet af som- meren fra cambium afsat træ- ring. Den indre del af hver ring, vaarveden er lys og blød og gaar lidt efter lidt over i den mørkere og haar- dere høst ved. Med en lupe kan man ogsaa let iagttage de fine, radialt udløbende m arvs traa ler (fig. 129). Paa radialsnittet viser aarringene sig som parallelt med aksen løbende striber, medens marv- straalerne løber lodret paa disse i form af baand ind- vendig fra og udad; de har ofte en udpræget glans (af