Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

TRÆLAST OG TRÆVARER SAMT PAPIR. 253 faste løvtræer ca. 42 %, hos bløde omtrent 50 % og hos naaletræer omkring 57 %. Ved længere lagring af det afbarkede træ fordunster en stor del af vandet, saa lufttørret træ kun indeholder 10—12 %. Kun ved kunstig tørring kan vandgehalten yderligere nedsættes. Ved indtørring bliver træet lettere, trækker sig sammen og faar ofte sprækker. B. Træets tekniske egenskaber. Træets farve kan variere betydelig. Hos mange træer er de yderste (yngste) skikter lette og blødere. Den kaldes splint (y ten). Hvis stammen helt igjennem viser splintvedens egenskaber, benævnes den spintved (som f. eks. birk og asp). Det indre tørker og skrumper dog ofte mere sammen end det ydre og bliver ved indlagring af farvestoffer, harpikser o. s. v. gjerne mørkere og fastere og kaldes kjerneved. Denne kan være meget forskjellig fra den lysfarvede splintved, hvad man særlig let kan iagttage hos nøddetræ, eg- og kirsebærtræ og hos de fleste tro- piske nyttetræsorter (f. eks. ibenholt) og hos alle farvetræer. Til finere snedkerarbeider benyttes af saadanne træer kun den vakre kjerneved. Efter overfladens beskaffenhed skjelner man mellem fin ved, der ved høvling eller dreining kan gives en glat overflade (f. eks. buxbom, løn o. s. v.) og grov ved (eg, ask), der paa den bearbeidede flade for- bliver noget ru. Eftersom træet er lettere eller vanskeligere at bearbeide skjelner man mellem bløde træsorter som naaletræer, lind, poppel og haar de træsorter som nøddetræ, eg, ibenholt o. s. v. Haardheden ei afhængig af træets anatomiske bygning. Træsorternes specifike vegt bestemmes dels af strukturen, dels af tørhedsgraden. Tørt træ er lettere end vaadt. Meget let er lind og poppel (sp. v. 0.5—0.6 i tør tilstand); tyngere er nødde- og egetræ (sp. v. 0.8—0.9), tyngst er guajaktræ (sp. v. 1.4). I handelen tages der hensyn til kubikmeterens vegt. Naaletræer veier omtr. 400—600 kg, egetræ 800 900 kg, ibenholt 1200 kg. For træsorternes anvendelse er deres fasthed af den største be- tydning. Strækfastheden er størst i længderetningen. I il de fastere træer hører: eg, ask, furu og lærketræ. Nogle træsorter har desuden stor bøielighed særlig bøgetræ, som man derfor ofte benytter til frem- stilling af møbler af bøiet træ; denne bøielighed stiger yderligere, hvis træet dampes. Træets elasticitet spiller kun ved faa anvendelser nogen større rolle f. eks. som resonnanzbund til musikinstrumenter. For saadanne egner sig bedst fuldkommen jevntvokset granved. Spaltbarheden er udpræget i længderetningen hos mange træer — særlig i marvstraalernes retning. Ved fremstilling af tagspaan, tønde- staver o. s. v. er denne egenskab til stor nytte. Bekjendt ei det end-