Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
254
TRÆLAST OG TRÆVARER SAMT PAPIR.
videre, at træ langt lettere lader sig skjære og sage i længderetningen
end i tverretningen.
Ved udtørring svinder træet noget ind, og dette er grunden til
formforandringer, som gjenstande forarbeidede af mindre tørre materi-
aler kan være udsat for; (træet „slaar sig“ eller „kaster sig“). Der
kan ogsaa opstaa sprækker. Disse sidste kan undgaaes, hvis træet
tørres meget langsomt. Man kan desuden hindre større trægjenstande
fra at „slaa sig“ ved at forfærdige dem af flere træstykker, der sani-
men'imes paa saadan maade, at fibrerne kommer til at løbe i forskjel-
lige retninger.
Mange træer udmerker sig ved sin lugt f. eks. ener- og cedertræ;
denne skriver sig fra ætheriske oljer eller andre lugtestoffer.
Varighed er modstandsdygtighed mod hensmuldring (i tør luft)
eller henraadning (i fugtig tilstand). Særlig varige er eg, furu og lærke-
træ, hvorfor disse og da særlig de to første har udstrakt anvendelse til
skibsbygning, til træbrygger o. s. v. For at forhøie varigheden har man
forskjellige methoder til konservering af træ (f. eks. jernbanesleepers,
telegrafstolper o. s. v.). Den almindeligste maade er at impregnere træet
med kobbervitriol, tjære, kreosot, klorzink, sublimat (kyanisering af træ)
o. s. v. Disse stoffer bliver i opløst tilstand presset ind i træet under
tryk. Indpresses paa lignende maade forskjellige farveopløsninger, kan
man faa meget pene, farvede træsorter, kunstig ibenholt f. eks.
C. De vigtigste handelsformer.
Træ bringes i handelen i forskjellig tilstand mere eller mindre for-
ædlet. Produkterne benævnes ofte trælast. De vigtigste hovedformer er:
Rundlast, der er hele stammer ofte med barken paa og kun afkvistet
og kappet i top og rod. Til denne sort hører: master, stager, baads-
hageskafter og humlestænger, minetømmer og pitprops, juf-
fers, kult o. s. v. Huggen last er mere eller mindre af hugget, enten
kun saa meget, at den let lader sig stuve, eller til firkantet tversnit.
Hertil hører de forskjellige sorter bjælker (kult), box, pout relies,
dansk last o. s. v. Skaaren last er opsaget i forskjellige tykkelser
og bredder. Hertil regnes efter dimensionerne: planker, battens,
bord, lægter, vragbord o. s. v. Til denne gruppe maa ogsaa regnes
bretter og finér. Høvlet last er planker eller bord, der er høvlet;
ofte kan de ogsaa være „pløiede“ o: den ene kant forsynet med frem-
spring og den anden med tilsvarende fordybning („fjæren“ og „noten“).
De anvendes til tætte bordklædninger. Spalteved er ikke bare skaaret,
men ofte tilformet ved hugning f. eks. tøndestaver, tagspaaner,
stakitstave, spirer, stik, stager o. s. v. Hertil kan ogsaa henføres
de forskjellige sorter brænd ved.