Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi
Forfatter: E. Simonsen
År: 1905
Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger
Sted: Kristiania
Sider: 524
UDK: 620.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TRÆLAST OG TRÆVARER SAMT PAPIR. 261
løbig tildannet, derefter dampet og saa indbragt varmt i støbejernsfor-
mer, som har en til de respektive møbeldele svarende figur. Her for-
bliver de, til træet er fuldstændig tørt, hvorpaa delene sættes sammen
til saakaldte „bøiede møbler“.
Presning af træ mellem graverede staalvalser foretages for at und-
gaa kostbart træskjæreri. Saadan presning kan ogsaa foretages mellem
ophedede metalplader eller valser.
Afslutningsarbeiderne. Den færdige trægjenstand farves ofte. Skal
den bibringes sterk glans, bliver den lakeret med forskjellige laksor-
ter og fernisser, eller den poleres; da maa i forveien gjenstanden glat-
tes mest muligt med pimpesten og derpaa indgnides med snedker-
politur, der er schellak opløst i spiritus.
De vigtigste industrigrene paa træ som raamateriale er: møbel-
snedkeri, gulvbelægfabrikationen, kunstsnedkeri, tilvirkning af dreier-
arbeider, vogn bygning, bødkeri foruden fyrstikfabrikationen og legetøi-
tilvirk ningen. Mest anvendelse har træ til hus-, bro- og jernbanebyg-
ning. Betydelige mængder benyttes ogsaa til fabrikationen af træmasse
og cellulose, der anvendes i papirfabrikationen.
Kunsttræ kaldes forskjellige produkter, der fabrikeres af fint træ-
affald, sagflis o. s. v., der udrøres med et eller andet bindemiddel som
limvand f. eks. til en deig, der saa formes til de forskjelligste forsirings-
eller brugsgjenstande, billedramnier, møbelfyldninger o. s. v. Ogsaa
tønder laves paa denne maade. Til belæg paa gulve, i entréer, kjøkke-
ner, jernbanesaloner etc. har man i den senere tid forarbeidet saakaldt
stentræ eller xylolith. Det presses af sagflis til plader med mineralske
bindemidler og farvestoffer. De er udmærket som belæg paa gulve paa
grund af slet varmeledning og stor elasticitet; de er desuden let at holde
rene, da de bl. a. ogsaa er fri for sammenføiningsfuger.
Tillæg. Kork. (Kork, cork, liege).
Dette til flaskepropper uundværlige raastof dannes af yderbarken
af korke egen (quercus suber), der er et stadseligt træ, der dyrkes i
Spanien, Portugal, Nordafrika og i Istrien. Den oprindelige bark er
sterkt sprukket og fjernes, naar træet bliver 15 aar gammelt, hvorefter
der saa i aarenes løb danner sig god kork, som man kan afskalle hvert
10de å 12te aar. De udvundne plader, der omtrent er 3.5 cm tykke,
rettes ud og tørres, hvorefter de forenes til baller og bringes i handelen.
Den bedste sort er den andalusiske og kataloniske kork fra
Spanien. Kork fra Istrien (Triester-kork) er ubrugelig til propper.
De vigligste egenskaber ved kork er dens store elasticitet,
ugjennemtrængelighed for vand og luft, dens modstand mod
forraadnelse og dens lave specifike vegt (0.12 — 0.25). Kork
angribes af koncentrerede mineralsyrer, halogenerne og ætheriske oljer.