Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

Forfatter: E. Simonsen

År: 1905

Forlag: I kommision hos T. O. Brøgger

Sted: Kristiania

Sider: 524

UDK: 620.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
 TRÆLAST OG TRÆVARER SAMT PAPIR. 261 løbig tildannet, derefter dampet og saa indbragt varmt i støbejernsfor- mer, som har en til de respektive møbeldele svarende figur. Her for- bliver de, til træet er fuldstændig tørt, hvorpaa delene sættes sammen til saakaldte „bøiede møbler“. Presning af træ mellem graverede staalvalser foretages for at und- gaa kostbart træskjæreri. Saadan presning kan ogsaa foretages mellem ophedede metalplader eller valser. Afslutningsarbeiderne. Den færdige trægjenstand farves ofte. Skal den bibringes sterk glans, bliver den lakeret med forskjellige laksor- ter og fernisser, eller den poleres; da maa i forveien gjenstanden glat- tes mest muligt med pimpesten og derpaa indgnides med snedker- politur, der er schellak opløst i spiritus. De vigtigste industrigrene paa træ som raamateriale er: møbel- snedkeri, gulvbelægfabrikationen, kunstsnedkeri, tilvirkning af dreier- arbeider, vogn bygning, bødkeri foruden fyrstikfabrikationen og legetøi- tilvirk ningen. Mest anvendelse har træ til hus-, bro- og jernbanebyg- ning. Betydelige mængder benyttes ogsaa til fabrikationen af træmasse og cellulose, der anvendes i papirfabrikationen. Kunsttræ kaldes forskjellige produkter, der fabrikeres af fint træ- affald, sagflis o. s. v., der udrøres med et eller andet bindemiddel som limvand f. eks. til en deig, der saa formes til de forskjelligste forsirings- eller brugsgjenstande, billedramnier, møbelfyldninger o. s. v. Ogsaa tønder laves paa denne maade. Til belæg paa gulve, i entréer, kjøkke- ner, jernbanesaloner etc. har man i den senere tid forarbeidet saakaldt stentræ eller xylolith. Det presses af sagflis til plader med mineralske bindemidler og farvestoffer. De er udmærket som belæg paa gulve paa grund af slet varmeledning og stor elasticitet; de er desuden let at holde rene, da de bl. a. ogsaa er fri for sammenføiningsfuger. Tillæg. Kork. (Kork, cork, liege). Dette til flaskepropper uundværlige raastof dannes af yderbarken af korke egen (quercus suber), der er et stadseligt træ, der dyrkes i Spanien, Portugal, Nordafrika og i Istrien. Den oprindelige bark er sterkt sprukket og fjernes, naar træet bliver 15 aar gammelt, hvorefter der saa i aarenes løb danner sig god kork, som man kan afskalle hvert 10de å 12te aar. De udvundne plader, der omtrent er 3.5 cm tykke, rettes ud og tørres, hvorefter de forenes til baller og bringes i handelen. Den bedste sort er den andalusiske og kataloniske kork fra Spanien. Kork fra Istrien (Triester-kork) er ubrugelig til propper. De vigligste egenskaber ved kork er dens store elasticitet, ugjennemtrængelighed for vand og luft, dens modstand mod forraadnelse og dens lave specifike vegt (0.12 — 0.25). Kork angribes af koncentrerede mineralsyrer, halogenerne og ætheriske oljer.