Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

262 TRÆLAST OG TRÆVARER SAMT PAPIR. Dog kan man gjøre kork modstandsdygtig ogsaa mod disse stoffer ved neddypning i smeltet paraffin. Korkens egenskaber er betinget af dens bygning og chemiske sam- mensætning; den er opbygget af tyndvæggede, prismatiske, tæt indtil hinanden stillede celler, hvis vægge gjerne er bølgeformige og ugjennem- trængelige for vand paa grund af indlagring af korke s tof (suberin). Mellem korkcellerne forekommer der ofte ansamlinger af mørkebrune, løst sammenhængende stenceller. Findes der større mængder af saa- danne, forringes varens kvalitet betydelig. Fig. 138. Snit gjennem flaskekork (200 g. forst.), fc korkceller, si stenceller. Forarbejdelsen af kork foregaar i størst skala i Frankrig (Bordeaux) og i Tyskland (Bremen, Delmenhorst). Flaskekork skjæres dels for haanden, dels med egne maskiner. I forveien dam- pes raastoffet, saa det bliver lettere at be- arbeide, hvorefter det opskjæres i strimler, hvis bredde svarer til den forønskede længde af proppen. Af disse strimler skjæres saa den forønskede korkeprop. Til propper for vinflasker og særlig i cham- pagnefabrikationen har man endnu ikke fundet noget materiale, der kan erstatte kork. Betydelige mængder anvendes ogsaa til korkesaaler, hatteindlæg, svøm- mebelter og redningsbøier. Af smaat korkeaffald fabrikeres der under benyttelse af et eller andet mineralsk bindemiddel korkes te ne, der benyttes som bygningsmateriale. Linoleum er korketæpper. Man indsætter grovt jutelærred med en blanding af meget fint korkepulver og linoljefernis; denne vil saa ved oksydation stivne, og man faar en bøielig plade. Overfladen bestryges eller trykkes tilsidst med oljefarver i forskjellige mønstre. Ved hjælp af særskilte maskiner kan linoleum ogsaa fremstilles som en farvet mosaik saaledes, at farvemønstret gaar gjennem hele tykkelsen og alt- saa ikke forsvinder ved slid, som et paatrykket mønster vil gjøre. Linoleum taaler ikke alkalier, og maa saaledes ikke vaskes med soda. Denne industri er høiest udviklet i England. II. Papir (træmasse og cellulose). Under navn af papir sammenfatter man fladedannelser, som er frembragt ved forvitring af fine fibrer. Tynde plader, der uden at knække kan foldes, kaldes specielt papir. Tykkere plader, der ikke uden knækning lader sig sammenfolde, benævnes pap. Trangen til at efterlade sig beretninger om tidligere tiders og øieblikkelige begivenheder har til alle tider gjort sig gjældende. Medens de gamle egyp-