Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

TRÆLAST OG TRÆVARER SAMT PAPIR. 263 tere bygget op kolossale bygværker bedækkede med hieroglyfer, forsøgte man ogsaa at skrive paa bark og blade, i bly, kobber, voks o. s. v. Senere anvendtes dyrehuder. Det almindeligste stof i oldtiden var papyrus, der blev fremstillet af papyrusplanten (cyperus papyrus), en i Nilen voksende sumpplante, der særlig trivedes paa de steder, hvor vandet stadig stod, dog ikke dybt. Det var kjendt mindst 1000 aar f. Chr. PLINIUS fortæller om fremstillingen. Man tog planten før dens fuldkomne modning, medens den endnu var blød og af svampet beskaffenhed, skar den op i tynde skik- ter, som anbragtes paa borde efter længden ved siden af hinanden. Derpaa lagdes derover et lignende skikt, saa trevlerne krydsede hverandre. Efter be- fugtning med vand og presning blev begge skikter forenet til et fast blad. Man troede før, at Nilvandet havde klebende egenskaber, men Bruce (be- rømt reisende) har paavist, at der i papyrusplanten findes en stor mængde sukkerlignende stoffer, der er opløselige i varmt vand, og som bevirkede en slags limning. Alexandria var hovedpladsen for udførselen af papyrus. De gamle manuskripter er for største delen gaaet tabt. I Pompeji har man fundet mest. I Britisk museum haves et manuskript paa 2.6 m’s længde og i Paris et paa 9 m. Papyrus blev imidlertid ogsaa indbundet som bøger. Manuskripter blev gjerne opbevaret som ruller. Under det romerske herre- dømme blev papyrusfabrikationen belagt med skat. Gothernes konge Theo- dorich ophævede denne skat i det syvende aarhundrede til stor velsignelse for eftertiden. Efterhaanden er papirskatten i de forskjellige lande bleven ophævet, senest i England 1861. Pergament er forskjellig fra papyrus. Det blev fremstillet af huder af forskjellige dyr som faar, gjeder, svin, æsler o. s. v. Eumenes, konge af Pergamum, skal have opfundet det. Dette er imidlertid tvivlsomt, da det vistnok var kjendt før; dog er det muligt, at æren af at have forbedret det skyldes ham. Han vilde stifte et Bibliothek, heder det, større end Alexan- drias. Blade bruges endnu af de indfødte i Ostindien, og Mexikanerne kjendte kun det, før de af Europæerne lærte kunsten at lave papir. Natur- ligvis kunde disse raa naturstoffer ikke sammenlignes i betydning med vort papir; men de har havt overordentlig stor betydning. Papirets opfindelse kjender man ikke tid eller sted for; dog synes chineserne at have fremstillet saadant stof for lange tider siden. Derpaa kom det med tartarerne nærmere til vesten og med korsfarerne til Europa. Medens det første papir fremstilledes af bomuld, frembragte man senere papir af lin, og man kjender saadant papir fra det 13de aarhundrede. Papir- fabriker havde man i Tyskland allerede i 1290, i Italien 1325, i Sverige 1550 ved Gustav I, men forholdsvis sent i England (1496). I 1721 skal der dog i England være fabrikeret 300,000 ris papir. Fra papirets indførelse til enden af det 17de aarh. var der ingen nævneværdige forbedringer indført. Kluderne blev stampet i store mortere og bearbeidede med vand saa længe, til de var omformet til en ensartet veiling, der derpaa blev øst udover sile. Naar saa vandet gik væk, filtredes de forskjellige trevler ind i hinanden, og man havde papir, som derpaa ved presning blev gjort fastere. Ved indførelsen af „hollænderen“ (opfundet i Holland) var et stort fremskridt gjort, og ved klorblegningen kunde man af de for skj elligste materialer fremstille hvidt papir. De mange surrogaters anvendelse be- tegner ogsaa et stort fremskridt. De sidste deceniers forbedringer har væsentlig gaaet ud paa massepro- duktion ; men ogsaa kvaliteten har man forstaaet at forbedre. Medens man