Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

264 TRÆLAST OG TRÆVARER SAMT PAPIR. nu aldeles ikke vil have det for hundrede aar siden anvendte papir, kan det dog ikke negtes, at dette i visse henseender var at foretrække fremfor vort. Det var paa ingen maade saa hvidt, glat og blødt som vort nu- værende, men hvad varigheden angaar, var det overlegent. Naturligvis kan man ogsaa i vore dage fremstille papir af ganske betydelig varighed, ja endog af større end tidligere tiders, og denne sort papir anvendes til sit brug. Størsteparten af det papir, der for tiden benyttes, behøver imidlertid ikke at være saa varigt, naar det kun er billigt og kan faaes i ubegrænsede mængder. Almindeligt papir er gjerne blade eller plader af forskjellig størrelse og tykkelse, der — efter dets brug — fremstilles af dertil egnede sub- stanser ved at fordele dem meget fint til smaa trevler, udrøre disse med vand til en tynd veiling og ved vandets afdrypning bevirke, at trevlerne forskyves saa uregelmæssig som muligt mellem hverandre. Vandet skaffes derpaa helt bort; ved anvendelse af tryk og særlig der- til egnede klebemidler forenes trevlerne til en sammenhængende flade af jevn tykkelse. Godheden afhænger nu af fasthed, varighed, glathed og farve. Jo mere alle disse egenskaber paa engang er forenet desto bedre; men da papir har forskjellig anvendelse, maa man tage hensyn hertil. Pak- papir gjøres anderledes end trykpapir til kobberstik, og dette igjen an- derledes end trækpapir o. s. v. Fastheden er den modstand, papiret byder mod iturivning eller mod et retvinklet mod fladen anbragt stød (f. eks. en fingers tryk lod- ret mod papiret), eller den modstand, det gjør mod indskjæring af en snor (i pakpapir). Varighed er den egenskab, at papiret i tidens løb ikke taber sin fasthed. Glathed bestemmer papirets brugbarhed til forskjellige øiemed fra- seet andre egenskaber. Skrivepapir maa f. eks. have en betydelig glat- hed. Tegnepapir derimod bør være lidt ru. Farven maa være ensartet, hvis papiret skal bruges til skrive- papir. Forørigt bør det i sin almindelighed helst være saa hvidt som muligt. Naar man river papir itu, kan de enkelte trevler enten rives over eller trækkes ud fra hinanden. Jo større modstand det byder mod begge dele, desto større fasthed har papiret. Modstand mod overrivning er et maal paa trevlernes absolute fasthed. Modstanden mod at trækkes fra hinanden betinges af sammenhængen mellem de sammenfiltrede trevler. Denne sort fasthed er en følge af adhæsionen mellem trevle- fladerne og desuden af friktionen; denne afhænger igjen af med hvilken kraft trevlerne er presset mod hinanden eller af klebestofferne og den lag- ring, trevlerne har antaget. Jo mere trevlerne er slynget ind i hinanden, og jo nærmere de ligger sammen, desto større bliver denne rivnings- modstand. Da nu i almindelighed slyngningernes antal vokser med trevlernes længde, saa følger heraf, at disse bør være saa lange som