Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

TRÆLAST OG TRÆVARER SAMT PAPIR. 265 muligt. Dog hjælper det intet, om trevlerne er nok saa lange, hvis deres absolute fasthed er liden. Papiret bliver ikke herved sterkere. Det papir har derfor den største styrke, hvor trevlernes absolute fast- hed er lig den modstand, trevlerne gjør mod at rives fra hinanden, og at denne er størst mulig. Med tykkelsen af trevlerne vokser deres modstand mod iturivning, medens deres modstand mod bøining mindskes; faren for, at papiret kan brækkes over, vokser. Derfor bliver tykkelsen begrænset. Papirets fasthed er ogsaa afhængig af den maade, hvorpaa trevlerne er filtret ind i hinanden. Kun i det tilfælde, at trevlerne er jevnt forfiltret, bliver papiret lige sterkt i alle retninger, som f. eks. ved haandpapir. Hos maskinpapir derimod er altid modstanden i længderetningen større end i tværretningen, omtrent som 3: 2. Anvendes fyldestoffer, saa aftager papirets fasthed, men ikke pro- portionalt med mængden; forholdet stiller sig betydelig siettere. Raastofferne for papir. Det bedste og ældste raastof for fabrikmæssig fremstilling af papir er kluder og filler. Disse sorteres først efter oprindelse, finhed og farve og bringes i handelen. De hvideste og fineste linfiller er de bedste, da de er faste og glatte og ikke træagtige, medens silke- og uvalkede uldfiller kun kan bruges til pakpapir; valkede uldfiller er om- trent ubrugelige. Saadanne uld- og silkeraastoffer bliver nu meget sjelden benyttede, da man kan udnytte dem med meget større fordel til kunstuld og bourettegarn. Bornuldskluder saavel som affald fra bom- uldsspinderier og væverier giver løst og mindre glat papir, der kan være meget godt til pakpapir. De bearbeides ofte sammen med lin- filler. Et meget fast papir faar man af hamperaastoffer, der særlig er skikket til dokumentpapir og papirpenge. Som følge af et stadig øgende papirforbrug har det vist sig, at tilgangen paa filler og kluder er altfor liden. Man har maattet se sig om efter andre raastoffer. Mange nye er foreslaaet som: træ, straa, jutegarnsaffald, aspartogræs, sunhamp, ramié, manilahamp, humlefibrer, brændnesler, potetesgræs o. s. v., o. s. v. Kun faa af disse er billige nok og kan erholdes i tilstrækkelige mængder. Disse er i første række: 1. Træmasse (Holzschliff, wood-pulp, pate de bois). Dette af den sachsiske væver Friede. Keller opfundne surrogat for filler blev indført i papirindustrien i slutningen af 50-aarene i forrige aarhundrede. Mange trærige lande har nu en mængde „træsliberier“, ikke mindst Skandinavien. Træmasse faaes ved oprivning, „slibning“ af bløde træsorter med roterende slibestene. Bedst egner sig rødgran (picea excelsa, tysk: Fichte), som giver hvide, bøjelige fibrer, endvidere ædelgran (abies pectinata,