Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

 266 TRÆLAST OG TRÆVARER SAMT PAPIR. tysk: Tanne) og furu (^wus-arter, tysk: Kiefer), der giver fin, gulagtig masse, asp (populus tremula), der giver hvid og stiv masse samt birk (betula verrucosa) og hvid bøg [carpinus betulus). Stammen og grenene bliver først afbarket og opskaaret i stykker paa omtr. 40—50 ems længde, hvorefter de haarde kviste udbores. De saa- ledes forberedte stykker gaar nu til træslibningsapparatet (defi- breur), hvor de presses mod en stor slibesten gjerne med længderetnin- gen parallel aksen. Den roterende sten opriver derved træet, hvorunder der stadig strømmer vand til; dette rinder saa videre med de fremkomne fibrer som en tynd veiling. Uderkaster man træet før slibningen en kogning eller dampning ved 3—4 atm.’s tryk, faar man en brun, særlig seig masse (brun masse, lignit). Fig. 139. Skema over en træslibningsmaskine med 5 presser, delvis i gjennemsnit. (Efter Hofmann). mod stenen. Mellem kasserne A flyder vandet og de oprevne Fig. 139 viser en delvis afdækket træslibningsmaskine. S beteg- ner slibestenen (med 120—150 omdreininger pr. minut) hvilende i lageret Z inde i en egen overbygning G for at hindre sprut. I de fem jernkasser lægges træet ind og presses mod slibestenen ved stempler. Spæn- dekjættingen KK besørger stemplernes tryk spyles der vandstraaler paa stenen, og ved træfibrer væk. Fibremassen gaar nu paa en slags hvis stene en finere formaling af massen de grovere partikler holdt igjen. De fine træfibrer flyder saa til cylin- driske siglevalser, paa hvis overflade der saa lidt efter lidt dannes et malegang (raffineur), mellem finder sted. Ved sile bliver