Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

TRÆLAST OG TRÆVARER SAMT PAPIR. 267 papskikt. Dette skjæres saa op efter valsens længderetning og giver den i handelen gaaende træmasse. Dette er det billigste og mest benyttede raastof for papir særlig til avis- og pakpapir; men det er da ogsaa det daarligste. Papir indehol- dende træmasse bliver i tidens løb gult i lyset og bliver efter kortere eller længere tid skjørt, hvad man let kan iagttage hos gamle aviser. Aarsagen til, at træmasse i lyset bliver- brun, er det deri indeholdte lignin. Paavisning af træmasse i papir sker enklest med svovlsurt anilin eller saltsurt phloroglucin. En opløsning af det første far- ver saadant papir intens gult, det andet kar min rødt. Under mikro- skopet er desuden træstrukturen let kjendelig, hvorved man endogsaa kan afgjøre, fra hvilken træsort massen skriver sig. Chemisk masse eller træcellulose. Skal man fremstille finere og varigere papirsorter, maa der af den ovennævnte grund ikke være træmasse i dem. Nu udvinder man derfor ogsaa den saakaldte ehe miske masse, som væsentlig bestaar af ren cellulose paa den maade, at man be- handler træet med saadanne chemikalier og paa saadan maade, at alt, hvad der ikke er cellulose, opløses, medens denne saavidt muligt skaanes. Tørt furutræ indeholder (efter H. Müller): Vand 12.9 %, i vand opløselige-stoffer 4 %, harpiks 1.6 %, lignin 28.2 %, cellulose 53.3 %. Det gjælder derfor, som det vil sees, at faa opløst harpiks og lignin. Dette udføres efter to methoder den saakaldte sulfatmethode (op- rindelig natronmethoden) og sulfitmelhoden. a) Sulfatmethoden. Trækubberne afbarkes og opskjæres ved roterende knive paa skraat af træets længderetning og sønderslaaes til stykker af nødders størrelse; knaster af kvister fjernes saavidt muligt, hvorpaa træstykkerne kommer paa store trykkjedler (kogere) af jern af 100 til 200 w3’s indhold. Her koges saa træet i længere tid under et tryk af 6—10 atm. med sul- fatluden, som bestaar af en blanding af natriumsulfid, ætsnatron og soda. Herved opløses lignin og harpiks, medens cellulosen for største del bliver uforandret og fri. Den udnyttede, brune kogelud bliver nu regenereret □ : luden inddampes og kalcineres i flarnmeovne. Herved brænder de organiske bestanddele i luden op, og der bliver væsentlig natriumkarbonat og natriumsulfid tilbage i asken. Denne udtrækkes med vand og kaustificeres med ætskalk. Noget tabes selvfølgelig hver gang, og forat opveie dette tilsætter man noget natriumsulfat, heraf navnet sulfatinethoden og sulfatcellulose (natroncellulose). Under kogningen