Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

268 TRÆLAST OG TRÆVARER SAMT PAPIR. dannes en del organiske svovlforbindelser af meget ubehagelig lugt, der kan udbrede sig lange veie. Den fra kogeren kommende cellulosernasse maa nu udvaskes og renses omhyggelig. Man lader massen først gaa igjennem klemmevalser og rører den derefter grundig om i malehollændere, skiller ved sigte- cylindre knaster og uopsluttede træbiter fra samt fraskiller smuds og sand i egne beholdere (sedimenteurer). Tilslut bleges cellulosen med klorkalk eller elektrolytisk og kommer saa paa sigtedug, hvorved der paa samme maade som ved træmasse dannes en tyk pap. I denne form, som tyk pap, hvoraf vandet ved hydrauliske presser mest mulig er fraskilt, kommer den i handelen. En del — særlig til længere eks- port — bliver fuldstændig tørret paa ophedede valser. b) Sulfitmethoden. Den foreløbige behandling af træet er den samme som ved sulfat- methoden. Kogeren er her gjerne opretstaaende og indvendig udforet med chamottestene eller blyplader. Der fyres som regel indirekte med damp, der ledes ind i kogeren. Trykket er da 4—6 atm. og tiden 12 til 20 timer. Luden, som her ikke kan regenereres, bestaar af en opløs- ning af surt, svovlsyrligt kalk (kalciumbisulfit) og fri svovlsyrling. Denne lud fremstilles derved, at man i 10—30 m høie trætaarne af indtil 2 m’s gjennemsnit anbringer kalksten paa sterke rister i en række etager over hinanden. Ovenfra risler der saa en fin strøm af vand, og nedentil ledes svovlsyrling, der fremstilles enten ved at brænde svovl eller ved røstning af svovlkis (pyrit) som ved svovlsyrefabrikerne. Den fremkomne lud maa fortyndes til den rigtige styrke. Den med saadan lud kogte masse maa ogsaa udvaskes og renses omhyggelig. Kun for cellulose til fint skrivepapir behøver man at blege produktet. Udbyttet er omtr. 35—45 % af træets vegt. En stor koger kan rumme 80 kubikmeter træ og give indtil 1000 tons cellulose pr. aar. Større fabriker har gjerne flere kogere og taarne. Paa lignende maade som træ behandles ogsaa straa af rug eller hvede, maishylser o. s. v. efter sulfatmethoden. Cellulose (Ct2H20O10)n er meget modstandsdygtig ligeoverfor chemiske agentier, specielt angribes den ikke af fortyndede alkalier i kulden i modsætning til dyriske fibrer. Fortyndede mineralsyrer virker ved lufttilgang langsomt og danner en ]øs masse af hydrocellulose (C12 H22Otl). Med fortyndet svovlsyre eller saltsyre under høitryk faaes dekstrose — et forhold man benytter sig af ved de foreslaaede nye methoder til fabrikation af spiritus af træ. Dyppes ulimet cellulose kort tid i sterk svovlsyre (50° Bé), og vaskes den derefter godt ud, faar man „vegetabilsk“ pergament, der ligner det egte, dyriske pergament, er gjennemskinneligt og ugjennemtrængeligt for vand. Klorzink virker paa lignende maade som svovlsyre. Ved sammenlægning af mange med