Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

 TRÆLAST OG TRÆVARER SAMT PAPIR. 273 papir skal den gamle methode først omtales, da den paa en maade fremdeles er forbilledet, som ved maskinarbeidet søges efterlignet. Til bøttepapir benyttes en form, der er en træramme af størrelse som papirarket overspændt med en metaldug. Grovmaskede duge gav et ruet papir, finmaskede glat papir (velinpapir). Paa dugen anbringes en dæk kel, en slags træramme, hvis høide bestemmer papirets tykkelse. Til frembringelse af speciel skrift eller figurer, som skal være synlig paa papiret i gjennemfaldende lys, „vandmærke“, bliver tegnene paasyet dugen med metaltraad. Paa disse steder bliver bøttepapiret lidt tyndere og derved noget mere gjennemskinneligt. Papirmassen med de nødvendige tilsætninger og tilstrækkelig vand omrøres i et stort traug, bøtten, til en ensartet veiling. Arbeideren dypper saa formen og dækkelen ned i denne og faar paa denne maade en bestemt mængde papirmasse paa dugen. Ved en passende rystning af formen bliver fibrerne jevnt fordelt og infiltret i hinanden, medens en del af vandet rinder gjennem dugen. En anden arbeider overtager nu formen og lægger den med papirbladet ned paa en filt, hvorved papir- arket løsner sig fra formen. De dannede ark lægges saa sammen med filten ovenpaa hinanden i tilstrækkelig høide, hvorpaa hele haugen presses i en skruepresse eller oftest i hydrauliske presser. Største- parten af vandet fjernes paa denne maade. Tilslut tørres arkene, idet man hænger dem op paa snore i' luftige tørrerum. Jo langsommere tørringen finder sted, desto bedre bliver papiret. Saadant papir limes efterpaa ved neddypning i en limopløsning, presses og tørres. Papiret bibringes glathed og glans ved „satinering“ som ved maskinpapir. Fremstilling af haandpapir gaar meget langsomt. Paa en dag leverer tre arbeidere tilsammen omtr. 1200—2500 ark. Ved det stadig stigende behov for papir gik man i begyndelsen af forrige aarhundrede over til maskinarbeide, der baade er raskere og billigere. Ved maskinpapirets fabrikation efterlignes saavidt muligt de foran nævnte operationer. Ved de almindelige papir maskiner faar man imidlertid ikke enkelte ark, men en fortløbende papirremse, saakaldt endeløst papir, som saa efterpaa opskjæres i ark. Fig. 143 viser en papirmaskine. Hoveddelene er formdelen I, den saa- kaldte „gusken“ II, hvor papiret gaar over fra dugen til filten, vaad- pressen IIIj og III2, tørredelen IV, tørrepressen V, beskjæringsdelen VI og opvindningsdelen VII. Fra vældige traug, hvori den færdige papirmasse er blandet med vand og ved omrøring holdes fint fordelt, gaar vellingen med jevn hastighed gjen- nem kasserne a sandfangeren og b knudefangeren. Her holdes sand- partikler, grovere dele og sammenfil trede klumper igjen. Over udløbs- læderet c, en læderstrimmel, som gaar over maskinens hele bredde, flyder massen rolig til formdelen I paa den endeløse metaldug d d, som ved hjælp af et par drivvalser e e2 bringes i jevn bevægelse i pilenes retning. Dugen gaar fuldstændig horisontalt over flere smaa valser f f („registervalser“) 18