Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

272 TRÆLAST OG TRÆVARER SAMT PAPIR. Blanding, limning, fyldning og farvning af „tøiet“. For at faa papir af en bestemt kvalitet fremstiller man altid „heltøiet“ ved sammenblanding af forskjellige raastoffer: kluder, træmasse, cellu- lose, straa o. s. v., der blandes intimt. Blandingen udføres efter forskjel- lige tabeller. Træmasse kan tilsættes i en mængde af 15 og lige til 80 %. Jo mere der benyttes, desto daarligere bliver papiret, men saa meget billigere. Kartons fremstilles ofte udelukkende af træmasse. Limning har til opgave at indføre klebestoffer i massen, saa blæk ikke trækker sig udover. Ogsaa trykpapir limes noget. Det er kun trækpapir og filtrerpapir, som ikke limes. Tidligere brugte man ude- lukkende arklimning, idet de færdige papirark dyppedes ned i en op- løsning af dyrisk lim og udpressedes (animalsk limning). For tiden benyttes denne limningsmethode kun ved særlig udmærkede sorter papir. Ellers anvendes omtrent udelukkede „tøilimning“ (masselimning eller bøttelimning), hvorved klebemidlet, nemlig harpikslim, allerede indføres i „tøiet“ (vegetabilsk-mineralsk limning). Dette „lim“ faaes af furuharpiks (kolophonium) ved kogning med en sodaopløsning. Herved dannes en harpikssæbe i form af en honninglignende væske. Denne tilblandes alunopløsning (eller aluminiumsulfat) og tilblandes massen i blandings- hollænderen. Den dannede lerjordsæbe og de uforandrede hapiksdele blander sig fint og fast med papirfibrerne. Til de fineste sorter papir anvendes ofte voks (vokslimning) istedetfor harpiks. Fyldningen er en tilsætning af pulverförmige stoffer, der har til opgave at udfylde mellemrummene mellem fibrerne og derved give pa- piret et penere, jevnere og tættere udseende samt høiere glans. Disse fyldestoffer forhøier desuden papirets vegt, hvilket spiller en stor rolle, da papir sælges efter vegt. Som saadanne fyldestoffer benyttes: kridt, gibs, tungspat (eller kunstig fremstillet per mane nt hvidt, blåne fixe). Meget ofte anvendes kaolin (china clay) eller udfældt kiselsurt kalcium (det engelske „patentf lling-up-paste). Jo mere fyldestof der er, desto mindre fasthed faar papiret. Til skrivepapir benyttes ikke sjelden sti- velse som tilsætning. Farvning af papir bliver ofte udført derved, at farven tilsættes til selve massen. Farverne er gjerne tjærefarver. Blaaningen eller „bræk- ningen“ bestaar deri, at man for at faa et saa hvidt papir som muligt ophæver den gule farvetone, som papirmassen gjerne har, ved tilsætning af et bl aat farvestof, som ultramarin, indigo, anilinblaat eller lign, (ganske paa samme maade som ved sukker, gardinvask o. s. v.). b) Papirets dannelse. Den gamle methode, der nu kun sjelden benyttes for af den fær- dige masse at frembringe papir, blev drevet for haanden. Produktet kaldes bøttepapir. Til bedre forstaaelse af det efterfølgende maskin-