Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

TRÆLAST OG TRÆVARER SAMT PAPIR. 271 Fig. 141. Hollænder for papirmøller (Efter James Bertram & Son, Edinburgh). enkelte fibrer. Fig. 142. Snit gjenneni knivvalsen og gnmdværket i en hollænder. Nu benytter man mest hollændere (hollandsk mølle), som fig. 141 viser. Oprivningen foregaar i aflange traug ved hjælp af en med mange knive besat valse, der arbeider mod flere ved bunden anbragte knive (grundværket). Herved bliver de i vand fordelte filler eller cellu- lose, træmasse eller papiraffald oprevet i ' ’ I fig. 141 kan knivvalsen sees. Denne drives af rem- skiven r (150—200 omdreinin- ger). Ved en midtvæg er trau- get delt, saa der fremkommer en slags aflang bane, hvori massen langsomt bevæger sig rundt. Ved z er der stadig tilførsel af vand. Indrednin- gen af »grundværket« g sees bedre af fig. 142. Bunden af trauget k stiger langsomt op til grundværket g, der dannes af parallelt stillede metalskiver. Bag disse har man en smal afrundet kant År j. Knivenem i knivvalsen er stillet lidt paa skraa i forhold til radius. Ved en egen indretning kan afstanden mellem knivene og grundværket gjøres større eller mindre. For at hindre væsken fra at sprute rundt, er valsen omgivet af en trækasse h. En hollænder kan rumme 100—600 kg raa- stof. Der er ogsaa en anordning med en vaskevalse, saa det skidne vaskevand kan fjernes. Til oprivning, specielt af papiraffald, benyttes ogsaa kollergange (pag. 101). Den første bearbeidelse sker i halvhollændere, hvor hver fille- sort for sig oprives; produktet kaldes „halvtøi“. Skal det benyttes til hvidt papir, maa det bleges (med klorkalk) i egne blegehollændere og derefter bearbeides videre til fuldstændig frigjorte fibrer, til „heltø]“ i „helhollændere“.