Vejledning i Varekundskab
med tilhørende Mekanisk og Chemisk Teknologi

270 TRÆLAST OG TRÆVARER SAMT PAPIR, a) Tilberedning af massen. Sortering og opskjæring af kluderne. De til fabriken kommende filler maa, hvis de ikke allerede før er sorteret, først omhyggelig ordnes efter raastof og farve; herunder fjernes samtidig knuder, søm o. s. v. Man adskiller gjerne fillerne i 17 klasser. Bedst er lin- og hampe- kl ud er (1—10de klasse), der gjerne efter synkende kvalitet betegnes med post-, kanzli-, koncept-, pakkluder o. s. v. Simplere raastof danner boni- uldsfiller (11—16 kl.); i sidste klasser kommer blandede filler (halvlin og halvuld). Med s kjære maskiner, som bærer kniver paa en valse, opskjæres fillerne i smaastykker. Tougrester, der er et godt raastof, hugges op med egne maskiner. Fig 140. Kuglekoger for klude, f indfyldningsaabning (mandehuJ); d dampindstrømningsrør, w afløbsrør for væsken, r rem- skive for bevægelsen. (Efter James Bertram & Son, Edinburgh). Rensning af kin- derne. Denne sker først tørt med kl ude val- fen, en maskine, der ligner de vulfer, som benyttesi spinderierne, og med en egen slags tærske maskine (stø- veren). I denne bliver kludestykkerne slaaet med tandtromler mod sigte, hvorigjennem grovere forurensninger falder gjennem, me- dens samtidig det for arbeiderne sundheds- skadelige støv fjernes ved en egen aspirator. Den vaade rensning bestaar i kogning af de for støv befriede filler med kalkmelk. Ved sterkt forurensede filler benyttes en sodaop- løsning eller natronlud. Dette arbeide udføres i cylinder kogere, det- enten er faststaaende eller bevæger sig langsomt rundt. Ofte benyttes ogsaa kuglekogere (fig. 140) af indtil 3 m’s gjennemsnit. Efterat kogeren er fyldt med kluder (indtil 2,500 kg) og kalkmelk, bliver ifyldningsaabningen lufttæt tilskruet, hvorefter damp af 1,5—3 atm.’s tryk tilledes i flere timer. Herved opløses forurensningerne. Til- slut udvaskes de kogte fillerne omhyggelig i „vaskehollændere“, som ligner de apparater, der straks skal beskrives. Sønderrivning af kluderne. De rensede tøistykker og garnstykker maa nu oprives til fibrer. Sjeldnere anvendes hertil stampemøller.